Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EILIF PETERSSEN.
også Skredsvig gik; ingen af dem følte sig vel der. Ud på våren 1871 drog Eilif
Peterssen videre til Karlsruhe for med statsstipendium at uddanne sig til figurmaler.
Han var endnu ikke 19 år gammel.
I Karlsruhe blev han elev af Des Gourdes og senere af Riefstahl. Men de to
vintere, han tilbragte ved akademiet her, forekommer ham ikke selv ialfald at ha været
nogen synderlig frugtbar læretid. »Riefstahl var en eicndommelig, fornem, nøgtern
kunstner, som indtager en særstilling i tysli kunst, men han dued ikke til at være
lærer — det er hans egne ord til mig, og det var efter hans råd, jeg reiste derfra
til München.« På akademiet var han forresten ikke synderlig ivrig; men hjemme om
aftnerne tegned han sig træt på kompositioner af sagaerne og vor gamle historie.
Når Eilif Peterssen alligevel var en så moden kunstner, da han kom til München,
skyldes dette vistnok den påvirkning, han i Karlsruhe tik udenfor læretimerne i om-
gang med så fremragende kunstnere som Gude, Riefstahl, Ad. Schroeter og især
gamle C. F. Lessing (se I, 79 tf.), hvis atelier og mapper stod ham åbne som sønnens,
Conrad Lessings, kamerat.
Høsten 73 reiste Eilif Peterssen til München for at bli historiemaler og elev af
Diez (se I, 296 ff.). Han havde med sig en kuffert med »kjedelige studier« fra Karls-
ruhe, men den gik heldigvis ved en feiltagelse videre med jernbanen til Wien. Da
han kom til Diez og vilde træde ind på hans atelier, havde han ikke andet at vise
for sig end en liden skissebog fra en sommerreise i Sætersdalen. »Den likte Diez
svært godt, og han spidsed ørene, da han liørte, at jeg vilde bli historiemaler i stor
stil.« Imidlertid vilde professoren gjerne se et eller andet større arbeide af den unge
mand, en komposition, en karton eller lignende. Eilif Peterssen loved at bringe noget
den næste dag. Om natten tegned han en stor karton af Korfitz Ulfeldts død og mødte med
den om morgenen. Han fik øieblikkelig plads — ikke som han havde tænkt i maler-
skolen for at male studier, men som Meisterschüler med eget atelier. Her malte han
færdig sit billede under Diez’ korrektur. Det blev sendt hjem og udstillet, vakte op-
sigt og fæsted forventninger til navnet Eilif Peterssen. Jeg kjender ikke billedet, som
blev kjøbt af en Mr. Mitchell i Newcastle. Det er signeret 1874.*)
Hos Diez blev Eilif Peterssen dog bare et halvt år. Han kunde ikke holde ud
at se sit billede ødelægges af de evindelige »forbedringer« og lidt efter lidt tabe alt
det oprindelige i intentionen. Desuden havde han allerede begyndt på forarbeiderne
til Christian II og trængte et større atelier. Diez, som — efter hvad andre norske
malere har fortalt mig — var meget stolt af sin nye elev og gjerne vilde beholde ham
for sig og akademiet, erklærte, at han kunde leie sig hvilket som helst atelier ude i
9 Et mindre billede af samme motiv, men med en anden gruppering eies af grev Wachtmeister
i Stockholm.
172