Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

EILIF PETERSSEN. også Skredsvig gik; ingen af dem følte sig vel der. Ud på våren 1871 drog Eilif Peterssen videre til Karlsruhe for med statsstipendium at uddanne sig til figurmaler. Han var endnu ikke 19 år gammel. I Karlsruhe blev han elev af Des Gourdes og senere af Riefstahl. Men de to vintere, han tilbragte ved akademiet her, forekommer ham ikke selv ialfald at ha været nogen synderlig frugtbar læretid. »Riefstahl var en eicndommelig, fornem, nøgtern kunstner, som indtager en særstilling i tysli kunst, men han dued ikke til at være lærer — det er hans egne ord til mig, og det var efter hans råd, jeg reiste derfra til München.« På akademiet var han forresten ikke synderlig ivrig; men hjemme om aftnerne tegned han sig træt på kompositioner af sagaerne og vor gamle historie. Når Eilif Peterssen alligevel var en så moden kunstner, da han kom til München, skyldes dette vistnok den påvirkning, han i Karlsruhe tik udenfor læretimerne i om- gang med så fremragende kunstnere som Gude, Riefstahl, Ad. Schroeter og især gamle C. F. Lessing (se I, 79 tf.), hvis atelier og mapper stod ham åbne som sønnens, Conrad Lessings, kamerat. Høsten 73 reiste Eilif Peterssen til München for at bli historiemaler og elev af Diez (se I, 296 ff.). Han havde med sig en kuffert med »kjedelige studier« fra Karls- ruhe, men den gik heldigvis ved en feiltagelse videre med jernbanen til Wien. Da han kom til Diez og vilde træde ind på hans atelier, havde han ikke andet at vise for sig end en liden skissebog fra en sommerreise i Sætersdalen. »Den likte Diez svært godt, og han spidsed ørene, da han liørte, at jeg vilde bli historiemaler i stor stil.« Imidlertid vilde professoren gjerne se et eller andet større arbeide af den unge mand, en komposition, en karton eller lignende. Eilif Peterssen loved at bringe noget den næste dag. Om natten tegned han en stor karton af Korfitz Ulfeldts død og mødte med den om morgenen. Han fik øieblikkelig plads — ikke som han havde tænkt i maler- skolen for at male studier, men som Meisterschüler med eget atelier. Her malte han færdig sit billede under Diez’ korrektur. Det blev sendt hjem og udstillet, vakte op- sigt og fæsted forventninger til navnet Eilif Peterssen. Jeg kjender ikke billedet, som blev kjøbt af en Mr. Mitchell i Newcastle. Det er signeret 1874.*) Hos Diez blev Eilif Peterssen dog bare et halvt år. Han kunde ikke holde ud at se sit billede ødelægges af de evindelige »forbedringer« og lidt efter lidt tabe alt det oprindelige i intentionen. Desuden havde han allerede begyndt på forarbeiderne til Christian II og trængte et større atelier. Diez, som — efter hvad andre norske malere har fortalt mig — var meget stolt af sin nye elev og gjerne vilde beholde ham for sig og akademiet, erklærte, at han kunde leie sig hvilket som helst atelier ude i 9 Et mindre billede af samme motiv, men med en anden gruppering eies af grev Wachtmeister i Stockholm. 172