ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
EILIF PETERSSEN. som var anlagt som den store festlige dekoratør, blev en »sandfærdig« stndiemaler som de andre og sled trut med de blå skygger under solskjærmen. Han la for en tid figurmaleriet næsten belt tilside eller malte landskaber med figur i, snarere end figurer med landskab. 1 Bærum samledes de, en bel koloni af friluftsmalere: Weren- skiold, Munthe, Skredsvig, Kitty Kielland, Harriet Backer, og her fandt også Eilif Peterssen et frugtbart studiefelt. Snart var han fast bosiddende derude og medlem af den kameratkreds, som før lied »Sandviken« og nu »Lysaker«, og som de oprørske unge og yngste nu ser på med blandede følelser som på »magthaverne« i norsk kunstliv. Men dengang var »Lysaker« de »unge«! Fra Fleskumvandet i Bærum er motiv hentet til det deilige billede af en norsk sommernat med alt det kolde grønne og hvide birkestammers sølv, som klinger sam- men med himlens violblå i vandspeilet. Dette landskab, som afbildes her, har Eilif Peterssen samtidig benyttet til et betydelig større billede Nocturne i Stockholms Natio- nalmuseum. Den drømmesvangre bløde naturstemning har maleren ligesom villet for- tætte i en fin og ung, nøgen kvindeskikkelse, hvis blonde legeme behersker billedets forgrund. Men så vakkert som denne aktfigur er tænkt og nænsomt malt, er den ikke fri for sødhed, og »studien« uden figur er bedre end »billedet«. Af en række landskaber fra Jæderen, hvor Eilif Peterssen sommer efter sommer har søgt hen og malt, nær Kitty Kielland og flere unge, som slutted sig til dem, er der et lidet billede af en moden aker, som synger sin blege gyldne tone ud af en blågrøn sommerskumring, der er skjønnere end alle de andre billeder. Og den skjære, klingre skjønhed blir her dobbelt sart ved en sortklædt gammel levindes sammenbøiede °g sorgfulde skikkelse, der ligesom i dyb sindbevægelse er sat ind i landskabet. Det samme motiv har kunstneren malt i et andet og større billede med en ung og smuk kvinde som staffagefigur; det har ikke den halve værdi! Der kunde være mange gode billeder (Laksefiskere, som gjorde stor succes på verdensudstillingen i 89, hvor også portrættet af Mor Utne fandtes, det bittert karak- terfulde portræt af en gammel jente fra Hardanger, Magnhild) at nævne fra denne Eilif Peterssens naturalistiske periode; men noget vaklende og ubeslutsomt er der dog over denne tid, som om han følte gamle længsler slide i nye bånd. Det har hændt, at den nyromantiske ballademelankoli har grebet ham ude på Jæderens lyng- vidder. Og det har hændt, at længsler mod en storlinjet dekorativ stil har lokket ham, som da han sommeren 95 sad i Normandie og malte den gamle normanniske mur og den grønne voldgrav i eftermiddagsskygge, Chateau d'Arques, som Olaf Schou eier. Et atterslag til historiemaleriet i det figurrige billede af Det norske selskab hører ikke til Eilif Peterssens bedste frembringelser. 184