Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

HANS HEYERDAHL. Castiglione, af et kvindeportræt af Rembrandt og af Ribera’s store farvekraftige billede af gravlægningen. Kopierne kan tildels måle sig med de bekjendte Lenbaehske i München. Forøvrigt arbeided Heyerdahl i den tid, han opholdt sig i Paris, fra 78 til 82, først som Bonnat’s elev og senere på egen hånd. Han malte portrætter, genre, nøgent og landskab om hinanden. Fra 1879 er det strenge og fine enface-billede af Laura Gundersen (afb. side 149), malt med utrættelig modelerkunst i Holbein s ånd, samt portrættet af Johan Svendsen. Fra Parisertiden eller kort efter er også det raffinerie portræt af friherreinde Cederstrøm, en dame i sort med skjær hvid hud og fascinerende blik fra et par absintgrønne øine. Men Heyerdahls største og betydeligste arbeide fra disse år er det store figurbillede, som han væsentlig udførte under et ophold i hjemmet og udstilte på Salonen 1882 under tittelen Det døende barn. Billedet maler en erindring fra barndommen om en morgen i sygeværelset efter en vågenat. I skjæret fra natlampen henne i baggrunden ses faren eller doktoren bøie sig spændt over vuggen, lyttende efter det svage åndedræt. Men længst fremme i dag- skjæret fra vinduet står den fortvivlede mor, hændervridende i stille bøn til himlen. Det kolde dagskjær falder forklarende over hendes ansigt og den halvpåklædte skik- kelse, det opløste hår og de nøgne arme. Fortællingen er simpel og ægte og billedet meget malerisk. Med dette arbeide var Heyerdahls lykke gjort. Billedet blev kjøbt af den franske stat, og blandt ophavsmændene til de næsten 7000 udstilte kunstværker blev dette billedes maler udset som mest værdig til den Grand prix de Florence, som tidskriftet l’Art havde udsat. Heyerdahls italienske studieophold varte fra 1882—84. I Firenze, hvor han bodde, studerte han de gamle mestere og deres teknik og fortsatte selv med iver sine tek- niske eksperimenter, for en del tilskyndet af Böcklin, i hvis selskab han oftere færdedes. Overhodet fik bekjendskabet med Böcklin indgribende betydning for hans kunst. Allerede før havde han udstillet på salonen en ngmfe som snakker med en trost, men det er først efter bekjendtskabet med Böcklin, at nymfer og fauner og havfruer begynder at forekomme oflere i hans kunst, samtidig med at hans farve blir klarere og stærkere. Og da Heyerdahl i 90 årene bryder ud af naturalismen og optar fantastiske og mytho- logiske emner, er det åbenbart et atterslag til tankegange, som Böcklins eksempel og samværet med Böcklin havde næret hos ham. Til Salonen og de hjemlige udstillinger sender Heyerdahl jevnlig billeder, mest nøgent, som Sovende ngmfe og satgr (Salon 1883), Badende gut (Salon 1884), Ung pige (Salon 1885) eller Neapolitansk fiskergut (1884, nu i Fürstenbergs samling i Göteborg). Men i 85 sender han også et Norsk landskab til salonen. 192