Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEGNESTIL.
Og omkring folkelivskildringen har tegneren — også i dette en tro efterfølger af
Asbjørnsen — lagt en ramme af natur. Norsli Østlands-natur, yndefuld og duftende,
nyt set — skog og hei, vand og myr, tun og utmark, men også dyr i skogen og dyr
på gården — den sommerdag og den vinterkvæld, som eventyrene har hentet sin
poesi fra, sit lyse lune og sin troldske uhygge.
Werenskiold har som tegner en personlig stil, og den fandt han næsten straks.
Selv mener han, at Rembrandt kan ha havt betydning for udformningen af hans
pen-teknik. »Men før jeg omtrent kjendte nogen eller noget af kunst, opmuntrede
Middelthun mig til at bruge pen, og Lindenschmit fortsatte; — begge sværmede
mærkelig nok for pennetegninger.« Hans tegnestil er malerisk. Midlet er den spidse
skrafferende pen, hvis fine strøg i nogen afstand flyder sammen til en sammenhængende
tone, en tone af en egen klarhed og luftighed. Hans manér er en striregn af streger.
Med dem søger han at omsætte farvernes toneværd (ualør) i sort og hvidt. Og med
dette maleriske mål for øie undertrykker han omridslinjen, svøber figur og landskab
i en synlig atmosfære og smyger luft om hver fast gjenstand. Det er friluftsmaleriets
princip, som dæmrer i denne valørsøgende tegnemåde. En anelse om impressionismen
bævrer i luften.
På en fuldkommen ideal måde har den danske xylograf F. Hendriksen gjengit
tegningernes karakter og tone i sine mesterlige træsnit til de Gyldendalske udgaver
af eventyrene.
207