Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

CHRISTIAN KROHG. Det er en »idyl», som Werenskiold eier. Krohgs sammensatte og rige kunstner- gemyt har nemlig også vist sig at ha plads for idyllen. Det har vist sig, at så otte han for lidt længere tid kommer hort fra hovedstaden og »strøget« og får leve i fred mellem enkle, hrave, jevne mennesker, sjømænd eller fiskere, så gribes han af den ro og kraft, som der er over deres liv, og noget af den samme sunde ligevægt og kraft llyder over i hans kunst. Det var dette, som hændte ham også anden gang, han besøgte Skagen og leved der mellem staute, oprigtige fiskerfolk, trivedes med dem i deres stuer og fulgte dem tilbåds i godveir og stygveir og skildred dem som fortrolig ven. Det billede som Werenskiold eier er fra denne Skagen-sommer i 83. Det frem- stiller en sovende fiskerkone med hendes barn. Oprindelig var også faren med, sovende i sengen, med ryggen til, men til held for kompositionen er denne figur senere overmalt. Det er eftermiddag og varmt og lyst. Ved den hvide seng står den rødmalte vugge. Den unge mor, som har vugget den lille isøvn, er selv sovnet ind med hodet mod sengens puder. Hendes skikkelse er ganske opløst i tung sund søvn. Men den lille i vuggen har sovet fra sig og slår netop sine store blå øine op; de struttende kinder gløder efter middagsøvnen mellem puderne. Billedet er mageløst deilig malt med stærk og rolig hånd og med lige stor finhed som kraft i farven. Ja, der er neppe nogensinde i norsli kunst malt noget så i enhver henseende fuldkomment som dette gløt ind i en fattig fiskerstue, hvor bare fluernes summen og den sovendes regel- mæssige åndedræt fylder stilheden. 260