ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Det var på den s. k. Sort- og hvidt-udstilling i Kristiania i 1893, at Gerhard Munthe udstilte sine første fantasier over norske eventyr, 11 i tallet. Det var en serie akvareller med fantastiske motiver, behandlet i en fuldkommen ny og urealistisk stil. Gud skal vide, at det ikke var sort- og hvidt-kunst! Gjennem de primitiveste sammenstillinger af rene grundfarver var her opnådd koloristiske virkninger, som for den moderne anemiske farvesmag måtte kjendes som trompetstød i en sovendes øre. Man stod imidlertid nokså rådvild overfor denne nye kunst. Hvor vilde manden hen med denne arkaisme, som fornægted al realistisk kunsts virkemidler? Han tegned jo figurer og natur med det samme primitive enfold, uden perspektiv, uden detaljering og med farver, som trodsed al erfaring om, hvorledes tingene virkelig så ud. Var det vævemønstre? Eller hvad var det for slags kunst? Men for os, som dengang var ganske unge, som havde begyndt at føle det natura- listiske dogme som en spændtrøie om fantasien, og som higed efter en kunst, der brød staffelimaleriets snevre motivring — var dette en forløsning, en befrielse. Her så vi jo også for første gang arven fra fortiden tydet og nyttet i norsk billed- kunst. Og fordi vi egentlig ikke havde ventet, at dette gjennembrud til en dekorativ fantasikunst skulde komme netop fra en naturalistisk landskabsmaler, var både over- raskelsen og taknemmeligheden desto større. Vi havde nok hørt ymte om af dem, som kjendte Munthe, at han holdt på med noget helt nyt, og at han allerede længe på sine studiereiser oppe i dalførerne havde havt øinene godt med sig også inden døre og interesseret sig for bondens gamle kunst. Man sa, at der mellem landskabstudierne i hans skissebøger fandtes en rigdom på tegninger efter »bonderoser» fra kister og tiner, fra skap og boller, og at han samled på mønstre og figurer fra gamle vævede tæpper og gammel søm. Men at der ud af dette liebhaberi skulde komme en virkelig norsli fantasikunst med gjenklang fra nati- onens gamle malm — det kom dog som en overraskelse for alle. 277