Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det var på den s. k. Sort- og hvidt-udstilling i Kristiania i 1893, at Gerhard
Munthe udstilte sine første fantasier over norske eventyr, 11 i tallet. Det var en serie
akvareller med fantastiske motiver, behandlet i en fuldkommen ny og urealistisk stil.
Gud skal vide, at det ikke var sort- og hvidt-kunst! Gjennem de primitiveste
sammenstillinger af rene grundfarver var her opnådd koloristiske virkninger, som for
den moderne anemiske farvesmag måtte kjendes som trompetstød i en sovendes øre.
Man stod imidlertid nokså rådvild overfor denne nye kunst. Hvor vilde manden
hen med denne arkaisme, som fornægted al realistisk kunsts virkemidler? Han tegned
jo figurer og natur med det samme primitive enfold, uden perspektiv, uden detaljering
og med farver, som trodsed al erfaring om, hvorledes tingene virkelig så ud. Var
det vævemønstre? Eller hvad var det for slags kunst?
Men for os, som dengang var ganske unge, som havde begyndt at føle det natura-
listiske dogme som en spændtrøie om fantasien, og som higed efter en kunst, der brød
staffelimaleriets snevre motivring — var dette en forløsning, en befrielse.
Her så vi jo også for første gang arven fra fortiden tydet og nyttet i norsk billed-
kunst. Og fordi vi egentlig ikke havde ventet, at dette gjennembrud til en dekorativ
fantasikunst skulde komme netop fra en naturalistisk landskabsmaler, var både over-
raskelsen og taknemmeligheden desto større.
Vi havde nok hørt ymte om af dem, som kjendte Munthe, at han holdt på med
noget helt nyt, og at han allerede længe på sine studiereiser oppe i dalførerne havde
havt øinene godt med sig også inden døre og interesseret sig for bondens gamle kunst.
Man sa, at der mellem landskabstudierne i hans skissebøger fandtes en rigdom på
tegninger efter »bonderoser» fra kister og tiner, fra skap og boller, og at han samled
på mønstre og figurer fra gamle vævede tæpper og gammel søm. Men at der ud af
dette liebhaberi skulde komme en virkelig norsli fantasikunst med gjenklang fra nati-
onens gamle malm — det kom dog som en overraskelse for alle.
277