Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NORDENS OBERLÄNDER.
dem står op i båden og roper gjen-
nem hule hånden op mod fjeldvæg-
gen. Der er ikke tvil om, at der var
ekko i billedet! Og man blir ved at
huske denne fjeldvæg og dette blanke
vand og ropet som ligger og hiver
sig mellem fjeldene, svagere og sva-
gere, til det drukner i stilheden.
Kittelsen er ikke en vanlig maler,
men en kunstner udenfor reglerne, en
eiendommelig dobbeltnatur, humorist
og lyriker, på bunden fantast.
Det var i München, han tegned
den fantasifulde serie illustrationer til
det homeriske digt om Froskenes og
musenes krig, et mesterstykke af for-
tællende dyrekomik — meget mor-
sommere end Grandville.
I en senere serie dyrekarikaturer
som er udgit under tittelen Har dyrene
sjæl? er satiren skarpere, om end nok-
så harmløs. Her forekommer f. eks.
det fornøielige blad Sneglene som
kunstkritikere og billedet af En mo-
derne edderkop. Overfor blade som
disse eller endnu mere overfor den
KITTELSEN
»Da slog troldene latterdøren op«.
Eventyrtegning i Kunstmuseet
groteske fantasi, som heder Du slette tid! kan man med fuld føie tale om en Nordens
Oberländer. Derimod er adskillige af de satiriske tegninger, som er samlet under
tittelen Fra livets små forhold (1889—90) for plumpe i tankegang og udførelse til at
holde fuldt mål, men der forekommer grundkomiske ting iblandt. I illustrationerne
til Skeibroks Sandfærdige Skrøner (91) og til Wessels Hundemordet (96) gir han sin hu-
mor frit løb — en grovkornet og drastisk humor som ikke tar det så nøie med det
kunstneriske, men er saftig og umanerlig som almuens spøg.
Det er dog først i illustrationerne til folkeeventyrene, at man lærer humoristen
at kjende i hele hans genialitet.
Såvidt jeg ved, var det Werenskiold som opdaged eventyrtegneren Kittelsen og
fik ham med på at illustrere Asbjørnsens og Moes Eventyr for børn (1883—87). Sam-
301