ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
NORDENS OBERLÄNDER. dem står op i båden og roper gjen- nem hule hånden op mod fjeldvæg- gen. Der er ikke tvil om, at der var ekko i billedet! Og man blir ved at huske denne fjeldvæg og dette blanke vand og ropet som ligger og hiver sig mellem fjeldene, svagere og sva- gere, til det drukner i stilheden. Kittelsen er ikke en vanlig maler, men en kunstner udenfor reglerne, en eiendommelig dobbeltnatur, humorist og lyriker, på bunden fantast. Det var i München, han tegned den fantasifulde serie illustrationer til det homeriske digt om Froskenes og musenes krig, et mesterstykke af for- tællende dyrekomik — meget mor- sommere end Grandville. I en senere serie dyrekarikaturer som er udgit under tittelen Har dyrene sjæl? er satiren skarpere, om end nok- så harmløs. Her forekommer f. eks. det fornøielige blad Sneglene som kunstkritikere og billedet af En mo- derne edderkop. Overfor blade som disse eller endnu mere overfor den KITTELSEN »Da slog troldene latterdøren op«. Eventyrtegning i Kunstmuseet groteske fantasi, som heder Du slette tid! kan man med fuld føie tale om en Nordens Oberländer. Derimod er adskillige af de satiriske tegninger, som er samlet under tittelen Fra livets små forhold (1889—90) for plumpe i tankegang og udførelse til at holde fuldt mål, men der forekommer grundkomiske ting iblandt. I illustrationerne til Skeibroks Sandfærdige Skrøner (91) og til Wessels Hundemordet (96) gir han sin hu- mor frit løb — en grovkornet og drastisk humor som ikke tar det så nøie med det kunstneriske, men er saftig og umanerlig som almuens spøg. Det er dog først i illustrationerne til folkeeventyrene, at man lærer humoristen at kjende i hele hans genialitet. Såvidt jeg ved, var det Werenskiold som opdaged eventyrtegneren Kittelsen og fik ham med på at illustrere Asbjørnsens og Moes Eventyr for børn (1883—87). Sam- 301