Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

FRA LOFOTEN TIL JOMFRULAND. Han er i det hele tat eventyrtegneren par excellence blandt alle dem, som har tegnet eventyr i Norge og i andre lande. Men ved siden af at være denne barokke humorist og fantast er Kittelsen — som urmager Stein sa — »en stor Drymer*. Han er den følsomste, mest lyriske naturpoet i norsk kunst. Da han var kjed af Münchens kneiper og borgergemytlighed, og heller ikke fandt sig synderlig tilrette i de oprevne kunstnerforhold hjemme i Kristiania, slog han sig ned på en ensom Lofot-ø, ude på et fyr i havbrændingen mellem skarv og måker. Og der blev han et par år. Den tid, Kittelsen leved deroppe i de lyse sommernætter og de mørke vinterdage, modnedes han til landskabskunstner og poet. Når han i midnatsolens ulmende røde lys lå i sin båd langt ude på blanke havet, og myriader af sjøfugl strøg over hans hode og slog sig ned på fugleværene, tæt, tæt, side om side, så det golde skjær forvandled sig til en »rose«, sammensat af tusener hvide måkebryst — når han sad på en udoverhængende fjeldknaus mellem skarvene, selv som en liden skarpsynt skarv, og lyttet! til oceanets larmen og stirred ned i brændingerne, som raste dernede og lyste med morildglans i høstnatten — når han som eneste levende væsen i syns omkreds arbeided sig frem over snemarkerne under en himmel, som gjennemkrydsedes af bævrende nordlys -----------da blev de fanta- sier til, som han har samlet under tittelen Fra Lofoten (1890). Siden hine ensomme dage på Røst og Skomvær fyr har Kittelsen set lysere for- hold og levet i venligere omgivelser. Tre år senere, i 93, kunde han på den store udstilling i Kristiania, — den som viste, hvem han var — ved siden af al karikaturen og troldskapen og Lofotens vildhed møde med 14 skjønne akvareller fra sin barndoms hjemstavn, Jomfruland. Tegningerne blev straks kjøbt af Olaf Schou og skjænket til Nationalgalleriet. Jomfrulund-serien er den modneste frugt af Kittelsens talent. Med yderst få og simple midler — blyant og vandfarver — har han her fæstnet en række klare og sande landskabstemninger, som næsten alle betager, fordi de er så oprindelig følt og så naivt udført. De lleste af billederne skildrer lyse vakre dage. En høi, tindrende sommerluft dirrer over lysegrønne jorder, hvor stær og kråker Ilakser om hesjerne, som står tunge af nyslåt hø. Eller en blek og skyløs høsthimmel stiger op over små veirbidte graner mellem strandens hvide rullesten og opover det glatte hav, hvor en liden skute ligger og døser i vindstille; men på den melkehvide himmel tegner sig som et stjernebillede af mange sorte stjerner trækfuglskaren, som drager af lande. 303