ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
NICOLAI ULFSTEN. For Ulfsten blev denne lange ødslige sandstrand, som havet beskyller og himlen ruger over, høi og grå, en åbenbaring af det som dybest stemte med hans gemyt. Alt i 76 ses han at ha solgt et par strandpartier til kunstforeningen i Kristiania, og i 77 sælger han et større billede fra Listerlandet. Men efter endt studiereise vendte han tilbage til Gude og Karlsruhe, han var endnu ikke færdig med sin uddannelse. Vinteren 77—78 studerte Ulfsten i Paris, tog indtryk af friluftsmaleriets og na- turalismens begyndende opsving og fik selv et billede antat på salonen i 79. Men fra Paris søgte han tilbage til Karlsruhe igjen, dog nærmest på gjennemreise til Ægypten. I november 79 drog han afsted over Triest og Venezia. Det var ørken- sanden, som lokked ham, og solbranden. Straks gav han sig i kast med studier i og udenfor Kairo. Men det ihærdige arbeide i blændende sollys pådrog ham en hård- nakket øiensygdom, og han måtte vende kursen hjemover igjen, rigtignok med alle- rede fyldte mapper. Så snart øinene tillod det, tog han i Karlsruhe sine studier op til bearbeidelse, malte gadepartier fra Kairo og Rast i ørkenen som Bergens kunstforening kjøbte. Desuden, kunde han i 80 og 81 møde med norske strandbilleder på salonen. Men da Ulfsten i 1880 kom hjem til Bergen, var han ikke længere nogen frisk mand. I det hårde veir på Listerlandet havde han pådraget sig en lungesygdom, som udarted til tæringen, som tog hans liv. Men han blev stadig ved at arbeide, mere og mere febrilsk, eftersom sygdommen skred frem; hans produktion blev først rigtig frugtbar i hans sidste år. For at vinde bugt med sygdommen foretog han en sjøreise til Konstantinopel, og styrket ved den kunde han på hjemturen besøge Antwerpen og se salonen i Paris. Her blev han boende et par år, ivrig producerende for salonen, for Wienerudstillingen og kunstforeningerne hjemme. Hans helse syntes gjenvundet, i 83 vendte han hjem, gifted sig og bosatte sig ved Ogne på Jæderen. Her arbeided han intensere end nogen sinde, malte flere større billeder med motiver fra fiskerlivet og naturen derborte, deri- blandt billedet i Bergens billedgalleri, og billeder, der kjøbtes som sølvbryllupsgave eller bryllupsgave til de kongelige. I 84 flytted han til Kristiania, men sygdommen tog her overhånd, og julaften 85 døde Ulfsten, bare 31 år gammel. Selv i de sidste dage på dødsleiet malte han, »indtil penselen bogstavelig faldt ud af hans trætte hånd«, som hans ven Chr. Krohg skrev i et vakkert mindeord. Jæderfiskeren i sjøstøvler og sydvest har Ulfsten skildret, i båd og på land, både når han fisker mort på Stavangerkanten, og når han er tyet ind i Nødhavnens smule vand, eller når han på sin vandring henover stranden pludselig står overfor en livløs Strandvasker, som den sidste storm har skyllet op på fjæren. Hans billede En nødhavn i Kunstmuseet viser ham som en fin og kraftig kolorist og en dygtig tegner. Billedet her (fra Stavanger galleri) viser det ikke mindre. 310