Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NICOLAI ULFSTEN.
For Ulfsten blev denne lange ødslige sandstrand, som havet beskyller og himlen
ruger over, høi og grå, en åbenbaring af det som dybest stemte med hans gemyt.
Alt i 76 ses han at ha solgt et par strandpartier til kunstforeningen i Kristiania,
og i 77 sælger han et større billede fra Listerlandet. Men efter endt studiereise vendte
han tilbage til Gude og Karlsruhe, han var endnu ikke færdig med sin uddannelse.
Vinteren 77—78 studerte Ulfsten i Paris, tog indtryk af friluftsmaleriets og na-
turalismens begyndende opsving og fik selv et billede antat på salonen i 79.
Men fra Paris søgte han tilbage til Karlsruhe igjen, dog nærmest på gjennemreise
til Ægypten. I november 79 drog han afsted over Triest og Venezia. Det var ørken-
sanden, som lokked ham, og solbranden. Straks gav han sig i kast med studier i og
udenfor Kairo. Men det ihærdige arbeide i blændende sollys pådrog ham en hård-
nakket øiensygdom, og han måtte vende kursen hjemover igjen, rigtignok med alle-
rede fyldte mapper. Så snart øinene tillod det, tog han i Karlsruhe sine studier op til
bearbeidelse, malte gadepartier fra Kairo og Rast i ørkenen som Bergens kunstforening
kjøbte. Desuden, kunde han i 80 og 81 møde med norske strandbilleder på salonen.
Men da Ulfsten i 1880 kom hjem til Bergen, var han ikke længere nogen frisk
mand. I det hårde veir på Listerlandet havde han pådraget sig en lungesygdom, som
udarted til tæringen, som tog hans liv.
Men han blev stadig ved at arbeide, mere og mere febrilsk, eftersom sygdommen
skred frem; hans produktion blev først rigtig frugtbar i hans sidste år.
For at vinde bugt med sygdommen foretog han en sjøreise til Konstantinopel, og
styrket ved den kunde han på hjemturen besøge Antwerpen og se salonen i Paris.
Her blev han boende et par år, ivrig producerende for salonen, for Wienerudstillingen
og kunstforeningerne hjemme. Hans helse syntes gjenvundet, i 83 vendte han hjem,
gifted sig og bosatte sig ved Ogne på Jæderen. Her arbeided han intensere end nogen
sinde, malte flere større billeder med motiver fra fiskerlivet og naturen derborte, deri-
blandt billedet i Bergens billedgalleri, og billeder, der kjøbtes som sølvbryllupsgave
eller bryllupsgave til de kongelige. I 84 flytted han til Kristiania, men sygdommen
tog her overhånd, og julaften 85 døde Ulfsten, bare 31 år gammel. Selv i de sidste
dage på dødsleiet malte han, »indtil penselen bogstavelig faldt ud af hans trætte hånd«,
som hans ven Chr. Krohg skrev i et vakkert mindeord.
Jæderfiskeren i sjøstøvler og sydvest har Ulfsten skildret, i båd og på land, både
når han fisker mort på Stavangerkanten, og når han er tyet ind i Nødhavnens smule
vand, eller når han på sin vandring henover stranden pludselig står overfor en livløs
Strandvasker, som den sidste storm har skyllet op på fjæren.
Hans billede En nødhavn i Kunstmuseet viser ham som en fin og kraftig kolorist
og en dygtig tegner. Billedet her (fra Stavanger galleri) viser det ikke mindre.
310