Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

KITTY KIELLAND — STUDIEAAR. Men Kitty var ikke den som vilde nøie sig med at bli dilettant. Når hun ikke kunde få lære noget, la hun heller malingen hort og tog fat på andre ting. Slig stod sagerne, da professor Gude i 72 kom til Stavanger. Han var jo rette manden til at overbevise om, at man kunde være et skikkeligt og dannet menneske, selv om man søgte sit erhværv som kunstner. Og ved Gudes hjælp fik Kitty lov at følge sin lyst. I 73 reiste hun til Karlsruhe. På akademiet kunde hun som dame ikke komme ind, men hun tog privat lærer i gibstegning og nød forøvrigt godt af Gudes råd og veiledning. »Professor Gude var en udmærket lærer, jeg følger fremdeles hans råd« — det er Kitty Kiellands eget udsagn den dag idag. »Jeg kom der i hjemmet som, om jeg hørte til, og der lærte jeg kanske mest — af Gudes samtaler«. Desuden nød hun godt af omgangen med Gudes andre elever, og blandt dem var dengang Eilif Peterssen, Sinding, Collett, Thaulow, Krohg og Holter. I 75 ilytted frk. Kielland over til München. Rusten, Eilif Peterssen, Sinding og Harriet Backer havde da allerede udset München til nordmændenes nye samlings- plads, og i den nærmeste tid derefter kom de andre — Heyerdahl (»vidunderbarnet«) Werenskiold, Munthe, Kittelsen, Gløersen, Skredsvig o. fl. — og af damer: Ida Wedel, Asta Nørregaard, Benedicte Scheel og Sophie Thomesen (nu fru Werenskiold). Her malte Kitty Kielland til en begyndelse sit første stilleben (Eilif Peterssen »stilled« det for hende), og det gav hende selvtillid. Så arbeided hun trøstig videre. »Jeg havde ikke lærer, mine kamerater var tilstrækkelig, syntes jeg.«1) Thi også for Kitty Kielland står denne Münchener-tid i et gyldent lys — med det rige kameratliv og gjensidig frugtbar påvirkning. Den vidunderlige by som München da var!« — det, fri utvungne liv, operaen med Wagner-opførelserne, godt theater og koncerter, stadigt vekslende fremmedbesøg — der var udvikling på alle hold. I 74 havde Kitty Kielland været hjemme, og i 76 om våren reiste hun atter hjem for at male. Hun var på det rene med, at hun vilde male norsk natur. »Jeg drog ud på leding efter studiested, og jeg fandt kanske det bedste, jeg har havt, Birkrem« (på det indre Jæder-land). Folkene der trodde, hun var gal og af den grund sat ud på landet. Det kunde da ikke være arbeide for en frøken Kielland, som var velstående, at trække omkring med alle de greiene i al slags veir! Men da hun kom igjen to år senere og holdt på med det samme og de efterhånden kom efter, at frøkenen havde ganske god forstand, blev hun deres stolthed. »Mine studier fra Birkrem beundrer jeg altid — har frk. Kielland betroet mig — men tiden har adlet dem«. h En tid nød hun nok alligevel Hermann Baischs veiledning, såvidt jeg ved. 312