Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

KITTY KIELLAND — JÆDER OG HØIFJELD. Vår efter vår kom hun så ud til Cernay-la-Ville udenfor Paris for at male under Pelouse’s veiledning. Meget lærte hun af ham, men tilsidst blev hendes motiver ham for fri og eiendommelige, og lærer og elev skiltes. Siden den tid har Kitty Kielland ikke havt nogen lærer.1) I Paris havde Kitty Kielland tildels sammen med Harriet Backer sin faste bopæl lige til 89; da llytted hun hjem til Kristiania. Men også under Pariser-tiden reiste hun hjem om somrene og malte Norge. I 82 var hun på Ogne igjen. I 84 malte hun den fine vårkvæld med klar luft og en hvid Jædergård på sletten (Kvalbein). I 87 lå hun på østlandet og malte i Filtvedt med fornem og tilbageholden kunst et stort og lyst sommerbillede, hvor koldt grønt og lyseblåt står til de hvide og hvidgrå toner i luft og sjø og et bækkeløb. Dybere og mere indsmigrende for øiet er billedet her med Fleskum vandets siv- kranste speil i sommernatten (i Kunstmuseet) eller et lignende aftenbillede fra Stokke- vandet ved Stavanger (1890), som nylig kjøbtes som gave til dronning Maud. I 91 malte frk. Kielland i Sandviken, i 96 i Jotunheimen, men i 97 var hun atter tilbage på Jæderen og malte ved Wiig et stort billede med elveløb mellem grønne marker (i Trondhjem) og det karakterfulde billede af en Torvmyr i Bergens Billed- galleri. I 98 malte hun i Jotunheimen, men i 1901 var hun atter mellem torvmyrene, og nu sidst har hun malt høifjeld på Høvringen. Slig har hun vekslet mellem høifjeld og Jæder, men i grunden stadig været sin gamle kjærlighed tro. Det er det høifjeldsagtige øde hun hun har søgt på Indre Jæ- derens lyngheier, hvor en sti uden mennesker rinder hen over sletten, og på torv- myrene, hvor gamle torvskur, som er løbet fulde af vand, kan glimte som små fjeld- vand. På høifjeldet er det den Jæder-agtige vidde og stilhed som griber hende. Monotonien er hendes kunstform, og der er over hendes fuldkommen ufantastiske og redelige kunst et præg af tung melankoli og et helt mandigt alvor, som stemmer alvorlig. Hendes kunst er alt andet end dameagtig, ja med det faste, lidt tunge hån- delag i udførelsen lar den dårlig ane en kvindelig kunstner. Mest kvinde er hun i sine blomsterbilleder, som hun har malt mange af. Midt i impressionismens vibrerende farvedirr har Kitty Kielland blit ved med at trække sine store rolige linjer, og af skræk for den letkjøbte effekt har hun heller villet resikere det ensformige end at begå en eneste »smuk løgn«. i) Blandt de franske malere, som har gjort indtryk på hende, bør vistnok foruden Pelouse nævnes gamle Harpignies, 316