Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

års tid og vendte i 79 tilbage til Kristiania. Her vedblev ban at male på egen hånd indtil 82, da han drog til Paris og lod sig påvirke af im- pressionisterne. I 83 reiste han over Sydfrankrige og Spanien hjem igjen. Også senere (i 95) har Diriks gjort en større reise (i Spanien, Italien og Tyskland) og siden 90-årenes slut- ning havt sin faste bopæl i Paris. Tiltrods for dette lange udeliv er der i virkeligheden intet euro- pæisk over Diriks’ kunst. Tvert- imod har han ude i det fremmede EDVARD DIRIKS. DIRIKS Ved bygrænsen (1882). i senere år tildraget sig opmærksomheden som en speciel norsk type både som per- sonlighed og som kunstner. Heller ikke skal man på hans malerier kunne se, at han begyndte som arkitekt. Et arkitektonisk byggende eller tegnende element er netop det, som hans landskabskunst ikke har. Men de motiver, han helst vælger sig — storm, slud, blæst, tåke — egner sig da heller ikke for en strengt tegnende behandling. Lige fra den første høstudstilling i 82, hvor han mødte med 6 billeder, og indtil han sidst i nittiårene, temmelig bitter og skuffet over mangel på medgang og aner- kjendelse hjemme, bytted Kristiania og Drøbak med Paris og Bretagne, har Diriks trofast deltal i samtlige høstudstillinger. Sine bedste ting malte han hjemme omkring 1890.1) Diriks er udpræget impressionist, og hele hans kunst står eller falder med den intensitet, hvormed han formår at udtrykke en stemning gjennem farven. Ganske vist har hans kunst i senere år forandret sig meget, især efterat han i Paris trådte i nærmere forhold til den yngre impressionistiske kreds. Hans første landskabsbilleder fra Kristiania og omegn (Josefinegaden, Studenter-stien i Vestre Aker eller Vildfangerbugten ved Drøbak) var en mere ængstelig og nænsom afskriven af naturens detaljer. Men allerede i disse tidlige år, da han stod den unge Thaulow nær og i visse måder kanske også var påvirket af Krohg (med hensyn til motiv- tilskjæring) var det at bringe lys og luft ind i billederne for ham hovedsagen. Og mere og mere blev Diriks veirets og da navnlig det vonde veirs maler. >) I 82 lød titlerne på hans billeder: Skrivergården i Drøbak, Høstdag, Løvfald, Regnveir, Ved bygrænsai, Øvre Pilestræde. 325