Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

JØRGEN SØRENSEN. Den mest begavede af de landskabsmalere, som fulgte friluftsnaturalismens fane og flokkedes om Thaulow på Modum, var Jørgen Sørensen. (Portræt side 153). Han var Kristiania-gut fra Maridalsveien, født 16. mai 1861. Syv år gammel fik han en stiv hofte og blev vanfør for resten af livet; han bevæged sig yderst besværlig med stok. På skole gilt han ikke, helseløs som han var som gut. Men senere besøgte han den folkehøiskole, som broren J. N. Sørensen drev i Søner og senere i Skjeberg. Dertil tegned han under Middelthun på Tegneskolen og malte først med Disen og Barlag, senere sammen med Thaulow ved »friluftsakademiet« på Modum. Af kameraterne, som stod ham nær, skildres han som et blødt gemyt, en idealist med et lyst og tillidsfuldt væsen og »det bedste og mest udtryksfulde blik«. Munch har malt ham i ungdomsårene. Ellers stod Wentzel, Strøm og især Eiebakke ham nær. Som kunstner var Jørgen Sørensen altid tro mod virkeligheden — »det er alt sammen bedst og penest som det er«, pleied han at si. Hans produktion flød let, han har malt meget, men altid arbeided han efter naturen. Derfra, hvor han bodde, malte han gjerne. Først oppe i Gjetemyrsveien, hvor han havde sletten under Ulle- vold for øie og strøget om Vestre Akers kirke med udsigten over fjorden. Senere bodde han i Asker og var da forelsket i Skaugumsåsens rene linje. Tilslut bodde han nogen tid på sin brors gård ved Fossum bro i Askim (Smålenene) og malte mangt et billede fra Glommenegnen, ved sommer- og vintertid. På udstillingen i »Handelsstanden« (83) mødte Sørensen første gang med tre høst- billeder fra Modum. Året efter havde han nye Modums-billeder, deriblandt et med en vei, som er dækket af vådt klissent løv og med friske sorte hjulspor. Med det billede vandt han kameraternes beundring og et stipendium til at reise til Paris for. I 86 var han hjemme igjen og malte fra Kristiansand-kanten; mødte på høstud- stillingen med hele ni billeder. Det samme antal sendte han næste år, dels fra Soon og dels fra Paris, og slig vedblev han at sende rigelig med landskaber til høstudstil- lingerne og til kunstforeningen, som af og til kjøbte af ham, indtil en nyresygdom, som gik sammen med den gamle hofteskade, brød hans svage legeme sammen. Han havde tilbragt sin sidste studiesommer i Rødenæs og arbeidet på et sort sommerland- skab, som vistnok vilde være blit hans bedste, men han måtte ta det ufærdigt med sig til Askim, og før måneden var omme, døde han her under svære lidelser, men uden ynk og klage, glad og tillidsfuld, som han havde levet — 31. august 1894. For den norske malerkunst var Jørgen Sørensens død et virkeligt tab. Allerede syv år i forveien havde han tilfulde godtgjort sin store maleriske evne ved det ypperlige billede »2 ° kulde«, og da han døde, stod han i sin rigeste åndelige udvikling. I Kunstmuseet er hans kunst bare repræsenteret gjennem dette ene billede Februar 2 ° kulde, Vestre Aker (1887). Tittelen kan synes kunstlet, men er i virkelig- NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. II. — 34. 351