Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JØRGEN SØRENSEN.
Den mest begavede af de landskabsmalere, som fulgte friluftsnaturalismens fane
og flokkedes om Thaulow på Modum, var Jørgen Sørensen. (Portræt side 153).
Han var Kristiania-gut fra Maridalsveien, født 16. mai 1861. Syv år gammel fik han
en stiv hofte og blev vanfør for resten af livet; han bevæged sig yderst besværlig med
stok. På skole gilt han ikke, helseløs som han var som gut. Men senere besøgte han
den folkehøiskole, som broren J. N. Sørensen drev i Søner og senere i Skjeberg.
Dertil tegned han under Middelthun på Tegneskolen og malte først med Disen og
Barlag, senere sammen med Thaulow ved »friluftsakademiet« på Modum.
Af kameraterne, som stod ham nær, skildres han som et blødt gemyt, en idealist
med et lyst og tillidsfuldt væsen og »det bedste og mest udtryksfulde blik«. Munch
har malt ham i ungdomsårene. Ellers stod Wentzel, Strøm og især Eiebakke ham nær.
Som kunstner var Jørgen Sørensen altid tro mod virkeligheden — »det er alt
sammen bedst og penest som det er«, pleied han at si. Hans produktion flød let,
han har malt meget, men altid arbeided han efter naturen. Derfra, hvor han bodde,
malte han gjerne. Først oppe i Gjetemyrsveien, hvor han havde sletten under Ulle-
vold for øie og strøget om Vestre Akers kirke med udsigten over fjorden. Senere
bodde han i Asker og var da forelsket i Skaugumsåsens rene linje. Tilslut bodde han
nogen tid på sin brors gård ved Fossum bro i Askim (Smålenene) og malte mangt et
billede fra Glommenegnen, ved sommer- og vintertid.
På udstillingen i »Handelsstanden« (83) mødte Sørensen første gang med tre høst-
billeder fra Modum. Året efter havde han nye Modums-billeder, deriblandt et med
en vei, som er dækket af vådt klissent løv og med friske sorte hjulspor. Med det
billede vandt han kameraternes beundring og et stipendium til at reise til Paris for.
I 86 var han hjemme igjen og malte fra Kristiansand-kanten; mødte på høstud-
stillingen med hele ni billeder. Det samme antal sendte han næste år, dels fra Soon
og dels fra Paris, og slig vedblev han at sende rigelig med landskaber til høstudstil-
lingerne og til kunstforeningen, som af og til kjøbte af ham, indtil en nyresygdom,
som gik sammen med den gamle hofteskade, brød hans svage legeme sammen. Han
havde tilbragt sin sidste studiesommer i Rødenæs og arbeidet på et sort sommerland-
skab, som vistnok vilde være blit hans bedste, men han måtte ta det ufærdigt med sig
til Askim, og før måneden var omme, døde han her under svære lidelser, men uden
ynk og klage, glad og tillidsfuld, som han havde levet — 31. august 1894.
For den norske malerkunst var Jørgen Sørensens død et virkeligt tab. Allerede
syv år i forveien havde han tilfulde godtgjort sin store maleriske evne ved det ypperlige
billede »2 ° kulde«, og da han døde, stod han i sin rigeste åndelige udvikling.
I Kunstmuseet er hans kunst bare repræsenteret gjennem dette ene billede
Februar 2 ° kulde, Vestre Aker (1887). Tittelen kan synes kunstlet, men er i virkelig-
NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. II. — 34.
351