Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

AUGUST EIEBAKKE. AUGUST EIEBAKKE. I ^den sammenligning den mest begavede maler og mest liyndige kjender af bønders vis og væsen blandt de unge figurmalere, som omkring 1890 optog bondelivet til fornyet kunstnerisk bearbeidelse, er Au- gust Eiebakke. Han er født på gården Eiebakke i Askim 25. april 1867, kom til Kristiania i 83, udmærked sig på tegneskolen som en fortrinlig akttegner og malle en tid på Krohgs, Eilif Peterssens og Heyerdahls fælles malerskole. Derefter var han en vinter i 93 hos Zahrtmann i Kjøbenhavn, et studieophold som blev af bestemmende betydning for hans fortsatte udvikling. I 93 var han i Paris nogle måneder og derefter med Henriksens legat i længere tid i Italien. Eiebakke udstilte første gang i 87 et landskab og et interiør og i 89 et nyt, udmærket interiørbillede med figurer Søndag på Landel (eies af frk. Emilie Schultz). Men det var først i 91, at han henleded alle kunstforstandiges opmærksomhed på sig med det store, i enhver henseende ypperlige billede Anretning eller Fremmede kommer på besøg (i Kunstmuseet). Med fortrinlig karakteristik og glimrende malerkunst er her skildret en bedstestue på landet med duket bord i forgrunden, hvor en pige holder på at stille frem, hvad huset formår, mens gjæsterne venter i baggrunden. Billedet er stoflig et af de bedst malte i norsk kunst — umuligt at male smør og fløte og brød og nøk- kelost mere grangivelig sandt! Og hvor er ikke gardinernes stof fint og let og duken koloristisli ypperlig med al sin rigdom på farveskjær i det hvide. Der er lys og rum i stuen, illusion over hele fremstillingen. Men billedet vilde ikke ha den værd, det har, om ikke dertil også figurerne var git med en fintmærkende karakteristik af bøn- ders væsen og lader. Ligesom det naturalistiske landskab står ved målet i Jørgen Sørensens 2° kulde, gjør figurmaleriet det her. Længere kommer ikke malerkunsten ad virkeligheds-efterligningens vei. Det er det, som også Eiebakke synes at ha følt. Thi hans udvikling er senere slåt brat om i ganske nye baner, og han er nu tilbøielig til selv at undervurdere bil- ledet Anretning. Sagen er, at han i danskernes selskab kom under stærli påvirkning af den ny- idealistiske, af præraffaeliterne påvirkede retning, som behersked dansli maleri i nittierne. Navnlig synes Joachim Skovgaard at ha gjort indtryk på ham. Og det derpå følgende ophold i Italien rykked ligesom hele grunden unda under hans naturalisme. Længe befandt han sig i en art gjærende overgang, under hvilken hans bestræbelse gili ud på at male religiøs kunst. Fra denne overgangstid er hans altertavle for 300