Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EINAR ØFSTI — INDEROENS MALER.
i Amerika. Fra 1899 bodde Øfsli fast i Trondhjem og malte om somrene på Inderoen.
I 1904 file han statens stipendium og reiste til Paris og Italien. Men allerede var hans
helbred vaklende, og netop som hans fine sjælfulde talent havde nådd sin sene, men
fuldkomne modning, svigted kræfterne ham. En dag i vår døde han i sit hjem i
Trondhjem, stille og tillidsfuldt, som han havde levet.
Næst efter Halfdan Egedius har norsl< malerkunst i senere år ikke lidt et større
tab. Einar Øfsti var en sand kunstner og et godt menneske. Hans rene, gode sind
lyser ud af det, han har malt. Inderlig og selvforglemmende, blid og dyb gav han
sig helt hen i sine arbeider, og der står en frisli duft af natur fra den store samling
studier og skisser, han efterlod.
Det var Inderøens åbne, harmoniske landskab, han elsked. Den flade, frugtbare
jordtunge, som omslynger en bugt af Trondhjemsfjorden, bygdens brede bølgende
land derindenfor og den fri skiftende luft derover med blæst og med regn, med afte-
nens solguld og den nordenfjeldske sommernats glød — den plet jord, det himmelstrøg
elsked han.
Når solen gjennem bygeveir siver ned over fjord og land (som i billedet Efter
regn, 1900, i Trondhjems galleri) er der en næsten religiøs forgjættelse i stemningen.
Og i Øfstis sidste, knapt fuldendte billede Høisommer på Inderøen (1906) med den
bølgende grønne jord og den høie hvide himmel er der en sommerfryd, som har
noget af en hymnes inderlighed.
Men det skjønneste værli fra Einar Øfstis hånd er dog det store billede Fra
Inderøen, som han udstilte i 1902 og som eies af doktor Lysholm i Trondhjem. Dagen
lider under bygeveir, da maleren fra et lidt høit stade ser ud over de frodige marker,
over eidet mellem lo glitrende vand og de mildt buede høidedrag i det fjerne. Solen
bryder igjennem de lette skylag og farver alting mildt gult. En solflæk træffer en
græssende saueflok fremme på marken, — terrainet er ypperlig malt. Maleren har
fra sin høi set udover den kjendte bygd, som en gammel-testamentlig israelit så ud
over Kanaans land, med dugget og frydefuldt øie...
Kunstmuseet kjøbte nylig Øfstis største efterladte arbeide St. Hansnat, hvori land-
skabets milde skjønhed forsoner med den ikke helt beherskede staffage.
385