Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Helt udenfor vennekredsen fra Harriet Backers og Zahrtmanns atelierer og hver
på sin vis noget à part i forhold til de hidtil omtalte står Segelcke, Kielland
og Kavli.
Det var i 93, at det rygtedes fra Berlin, at Norge pludselig havde fåt en ny por-
trætmaler i en ung norsl< infanteriofficer, som lå ved høiskolen i Charlottenburg og
studerte elektroteknik og maskinbygning. Ganske uden forudgående skoleuddannelse
skulde han ha malt et udmærket portræt af Aug. Strindberg, som opholdt sig i Berlin
ved den tid, og efter dette var det løitnantens agt at fortsætte som maler. Hans navn
var Severin Segelcke, født i Kristiania 1867. Portrættet kom hjem til vårudstillingen
— den merkelige udstilling i 94 som bragte så meget godt og nyt — og viste sig at
være et knæbillede i legemstørrelse, udført i pastel. Billedet røbede ganske vist be-
gynderens usikkerhed, navnlig i proportionerne, men også et utvilsomt talent, en intel-
ligent og energisli opfatning, og portrættet ligned fortræffeligt. Da Chr. Krohg samtidig
udstilte et Strindberg-portræt, som heller ikke var dårligt, havde man anledning til at
anstille sammenligninger, og disse faldt ingenlunde ud til den debuterende kunstners
skade. Samme vinter reiste Segelcke til Boll i Paris for at lære noget; men hans
skolegang der blev ikke af lang varighed. Imidlertid har kaptein Segelcke ikke kunnet
opgi den militære bane, men har måttet dele sin tid mellem kunsten og sine embeds-
pligter. Dette i forbindelse med utilstrækkelig forskole har sat et vist foreløbighedens
præg på hans produktion, og man venter ligesom stadig det endelige gjennembrud.
At det vil komme — derpå tviler ikke de, som kjender Severin Segelcke og har følt
charmen af hans rige, varme kunstnertemperament, hvori indskydelsernes kastevinde
uophørlig tumler med gode forstandens og hjærtets gaver. Af Segelckes billeder kan,
foruden Strindberg-portrættet, nævnes et stateligt portræt i helfigur af Kunstnerens hustru
og et portræt af Mons Lie. Et alvorligt tiltag var også hans store gruppebillede fra
Logen i Bergen (1898). Under sit omflakkende officerliv var kaptein Segelcke nemlig
en tid ansat i Bergen; senere har han været kvartermester i Stavanger og malt læder-
land sammen med de unge Jædermalere. I 1901—2 reiste han med permission til
Italien og leved længere tid på Sicilien. Efter hjemkomsten har Segelcke git sig mest
af med grafisk kunst, tegnet illustrationer og navnlig udført vakre og karakteristiske
lithografier fra det gamle Bergen, fra Akershus og andre minderige steder.
402