Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

BERLINERTIDEN. norsk medlem af kunstnerforeningen i Berlin (Normann) foreslog at indbyde Munch til en udstilling. Og Muncli kom, billederne blev ophængt i Arkiteklenhaiis, udstillingen åbnet og umiddelbart efter lukket. Forargelsen var enorm, bladene var fyldt med ar- tikler for og mod den norske anarkist-kunstner, og efter et stormende møde i kunstner- foreningen spaltedes denne i to fraktioner, som siden har ståt uforsonlige mod hinanden. Udstillingens lukning blev besluttet med 200 stemmer, anført af Anton von Werner, mod 130 kunstnere, som under Liebermanns førerskab da trådte ud af foreningen og grundede en ny forening med egne udstillinger, Secessionen. Munch åbnede derefter privat udstilling i Friedrich-Strasse (Katalogen indeholder 55 nummere malerier foruden studier og tegninger), og hans navn blev båret videre på Famas vinger. Udstillingen gik på rundreise til forskjellige tyske byer (Düsseldorf, Cöln, Hamburg, München) og derefter til Kjøbenhavn og Stockholm og vakte overalt samme forargelse, isprængt med stærk beundring. Jeg var selv i Berlin under Munchs første udstilling i 92 og var senere i 94 med at ordne hans anden udstilling på Unter den Linden sammen med Gallen. I det første år leved han tilbagetrukket i Charlottenburg, arbeided meget, havde netop kastet sig over raderkunsten og lithograflen for at ha et nemmere middel til at ud- trykke alt, hvad der gjæred i ham.1) Han var dengang meget sammen med Strindberg. Problemet kvinde tumled de med begge, hver på sin vis. Det var i tiden omkring delte Berliner-ophold, at de lleste af billederne i Munchs Serie om livet tog fast form, den han senere har suppleret og udstillet som frise med 18 motiver fra det moderne sjæleliv. Allerede på hans første udstilling såes af serien billederne Gade (med ligblege ansigter i vårkvælden), Det mystiske i en sommernat (stranden med de hvide trærødder), Mand og Kvinde (afb. side 436, på udstillingen under tittelen »In einer Sommernacht Norivegens«) Jalousi (afb. side 416), Kys (afb. i en senere raderet variant med nøgne figurer, side 439), Vampyr (kvinden som kysser mandens nakke og begraver ham i sit hår, på udstillingen i 92 under tittelen »Erotisch«). Ja, selv ideen til det udpræget sym- bolistiske billede Skrig såes på den første udstilling i en blodig Solnedgang-stemning med bølgende luft (motiv fra Nordstrand). Alle disse billeder ligger forud for det første Berlinerophold, og det er for så vidt ganske misvisende, når man har villet atlede Munchs s. k. symbolisme eller tanke- maleri fra tysk påvirkning eller endog væsentlig fra omgangen med Przybyzszewski, >) Muncli begyndte med at radere sine egne billeder. Hans første radering er, såvidt jeg ved, det syge barn. Under et prøvetryk af den, som er i mit eie, har han skisseret i løst blyantrids et fro- digt landskab — den syges drøm, hendes håb til sommeren! 119