Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

155 Arbejde antagne fri Rejse paa Banerne, for saa vidt deres Tjeneste tillader dem at foretage Rejser, og desuden kan der til hver ansat udstedes indtil 24 Familiefripas aarlig. Der udfærdiges endvidere Frikort til Skolerejser, Fripas til Sygerejser samt til Torverejser, og en Del ansatte have en begrænset Ret til fri Godsforsendelse m. m. Ansatte ved fremmede Befordringsinstitutioner, med hvilke Statsbanerne staa i Forbindelse, faa derhos Fribefordring, for saa vidt den paagældende Institution viser Gensidighed. Foruden denne Fribefordring tilstaas der Frikort til en Del højere Hofcharger, Rigsdagens Medlemmer, en Del ansatte under Ministerierne, herunder samtlige Amtmænd, en Del Post-, Told- og Telegrafembedsmænd, forskellige Politifunk- tionærer samt til Jernbanelæger til Rejse udenfor deres Distrikter. Fripasudstedelse i filantropiske Øjemed finder ogsaa Sted i betydeligt Omfang. Endelig har Kongen og Kongehusets Medlemmer Fribefordring paa Statsbanerne. Nærmere Oplysning her- om findes i Bilag A. Side 114 og følgende Sider. Værdien af de Frikort og Fripas, som gives til andre end Jernbanefolk, kalkuleres af Statsbanerne til ca. 320,000 Kr. aarlig ; hvad Værdien af den Fribefordring, som tilstaas ansatte og deres Familier, udgør, lader sig vanskelig beregne. Som det vil frenigaa af foranstaaende, gives der dels Fribefordring til en Række Personer uden for Statsbanerne, dels til de ansatte og deres Familier. Hvad den førstnævnte Fribefordring angaar, bør den efter Kommissionens Mening bortfalde undtagen for Kongen og Kongehusets Medlemmer, Ministrene, Rigsdagens Med- lemmer. Persener, som ere ansatte ved inden- og udenrigske Jernbaner og Dampskibe, med hvilke Statsbanerne staa i Forbindelse, Jernbanelæger og Repræsentanter for Rejsebureauer, med hvilke Statsbanerne have Overenskomst. For saa vidt angaar Kongen og Kongehusets Medlemmer, Ministrene og Rigsdagens Medlemmer betragter man det som selvfølgeligt, at der gives dem fri Rejse paa Statsbanerne. Fribefordring for ansatte ved fremmede Baner og Dampskibsselskaber, med hvilke Statsbanerne have Samtrafik, mener man ligesom nu bør kunne tilstaas af Ministeren, for saa vidt de paaga'ldende Jernbaner og Dampskibe vise Gensidiglied. Det er en international Regel, at der tilstaas ansatte ved fremmede Baner Fripas, og der opnaas herved den Fordel, at ansatte under Statsbanerne baade ved private Rejser og paa Tjenesterejser faa fri Befordring paa fremmede Baner. Den Besparelse, der for danske Embedsmænds Tjenesterejser tiMJdlandet opnaas ved den trufne Ordning, opvejer sikkert den Indtægt, der vilde tilfalde Statsbanerne, saafremt udenlandske Jernbaneeinbedsmænd skulde betale for deres private Rejser her i Landet. At tilstaa Jernbanclægerne fri Rejse inden for deres Distrikter synes rimeligt og billigt, derimod er der næppe nogen Grund til at tilstaa dem Frirejse paa Strækninger, livor de intet have at gøre som Jernbane- læger. Om Frikort til Repræsentanter for Rejsebureauer skal man oplyse, at Stats- banerne have Overenskomst med forskellige Firmaer i Udlandet om Salg af danske Billetkuponer gennem deres Bureauer. Ved disse Overenskomster liave Statsbanerne, i Lighed med hvad andre Baner gøre, forpligtet sig til at udstede et Frikort for en Repræsentant for Firmaet. Da det vil vække Misfornøjelse og muligt skade Stats- banernes Interesser, at Udstedelsen af disse Kort ophører, mener man, at der bør gives Lovhjemmel til Udstedelsen. Sagen har i øvrigt kun ringe Betydning, det drejer sig om Udstedelsen af ca. 10 Kort, som hovedsagelig benyttes af Turistselskabernes Rejseførere. For saa vidt ere Kommissionens Medlemmer enige, derimod er det ikke lyk- kedes at tilvejebringe fuld Enighed om de ansattes Fribefordring. Et Flertal (For-