Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

r—* te kun er berettiget til at forlange Fragten forudbetalt, naar Godset er letfor- dærveligt eller af saa ringe Værdi, at clet ikke med Sikkerhed dækker Fragt- omkostningerne. Der vil herefter ved Forsendelse af brugt Emballage jævnlig forekomme Tilfælde, hvor Jernbanen maa forlange Forudbetaling, men ofte er Emballagen dog saa værdifuld, at det vilde stride imod Lovens Bestemmelse at forlange Fragten forudbetalt. Forøvrigt mener Generaldirektoratet, at det vilde være urigtigt at fastsætte den Regel, at Fragten for Emballage al lid skal er- lægges forud. Der er sikkert paa dette Punkt en Strid mellem modstaaende Interesser i Handelsverdenen (mellem Afsenderens og Modtagerens, Sælgerens og Køberens, Grossererens og Detaillistens Interesser), men i denne Strid bør Jern- banen ikke tage Parti; den vilde derved blande sig i Forhold, som den ikke er i Stand til og heller ikke berettiget til at ordne. Jernbanen har her kun at varetage den Interesse at sikre sig Fragten. 3. Trafikudvalget ønsker den Bestemmelse indført, at en Vognladning Toldgods, der skal aflæsses ved Toldboden, ikke betragtes som anmeldt til Modtageren, forinden Vognen staar losseklar ved Toldboden, med andre Ord, at Afhentningsfristen først regnes fra dette Tidspunkt. Herom skal man bemærke, at Afhentningsfristen (24 Timer) for Vogn- ladningsgods først regnes fra det Tidspunkt, da Vognen er stillet til Raadighed for Adressaten, livad der først kan siges at være sket, naar Vognen er henbragt til Jernbanens Læsseplads. Toldgods, om hvilket det forud er givet, at det skal aflæsses paa Stationssporene i Nærheden af Toldboden, er saaledes ikke stillet til Raadighed, før dette er sket, og Modtageren har altsaa don sædvanlige Afhent- ningsfrist for saadant Gods. Skulde det, som Trafikudvalget ønsker, være, at Jernbanen skal forlænge Fristen, naar Modtageren af Jernbanen uvedkommende Grunde ønsker Vognen flyttet, efter at den er henbragt til Læssepladsen, synes der ikke at være nogen som helst Anledning hertil. 4. Trafikudvalget ønsker forskellige Varer som ferske Pølser, fersk Oksetalg, Vildt og Margarine optagne blandt de i Godsreglementets § 28 omhandlede letfordær- velige Varer. Man skal i den Anledning udtale, at Antallet af letfordærvelige Varer, der skulle befordres med fremskyndet Hurtighed, allerede nu er saa stort, at det af Driftshensyn maa anses for ganske ugørligt at optage flere Varer i den nævnte Paragraf. Det er nu saa vanskeligt at efterkomme de Krav, der stilles om hur- tig Befordring af letfordærvelige Varer, at man snarere maatte tage under ( )ver- vejelse at indskrænke disses Antal. Man tror imidlertid, at den ved § GI, 2. Stk., i Loven af 24de April 1896 om Statsbanernes Takster m. ni. givne Bestem- melse, at „letfordærvelige Varer, som henhøre til de vigtigste Livsfornødenheder skulle befordres med fremskyndet Hurtighed“, er opfyldt paa bedste Maade ved Godsreglementets § 28, idet Grænsen er dragen under et passende Hensyn saa vel til Graden af Varernes Letfordærvelighed som til deres Betydning som Livs- fornødenhed. Der kan vel saaledes ikke være Tvivl om, at Margarine, omend det nu maa betragtes som en ligesaa vigtig Livsfornødenhed som Smør, ikke til- nærmelsesvis er saa letfordærvelig som denne Vare, og at Vildt hverken er saa letfordærvelig eller saa vigtig en Livsfornødenhed som Køel.