Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

—I banerne have b Øre for en Transport fra en svensk Station y via Helsingborg til x. Den svenske Station y ekspederer Godset direkte til København, og af den herfor beregnede samlede Fragt oppebære Statsbanerne a Øre, svarende til Lokalfragten Hel- singborg-København. Ved Forsendelsens Videreekspedition opkræves da b 4- a Øre. Opkrævedes der fuld Lokal fragt ved Omekspeditionen, blev den direkte Ekspedition til København en Umulighed, idet Fragten' fra Helsingborg til Station x kun er b Øre. Vedrørende Spørgsmaalet om Befordring af Ost og levende Planter som letfordærvelige Varer (Nr. 6) skal man oplyse, at der af Generaldirektoratet for Statsbanedriften er fastsat følgende Bestemmelser om de nævnte Varers Behand- ling, hvorved der formentlig er taget det Hensyn til Varerne, som de kunne have Krav paa: „Ind- og Udlæsning samt Stuvning af Ost, navnlig uden stiv Emballage, bør foregaa med særlig Omhu og Varsomhed. Der bør ikke stables et større Antal saadanne Oste paa hverandre, end Hensynet til Pladsen kræver; ovenpaa Ostene maa der ikke lægges tunge Genstande, og naar flere Oste af forskellig Størrelse skulle læsses samtidig, bør, saavicit Tiden og Forholdene tillade det, de mindste Oste stuves først. Overfor Forsendelser af levende Planter skal der vises den største Om- hyggelighed, særlig i Tidsrummet fra Midten af Marts til Midten af April Maaned, saavel ved Indlæsning, Stuvning, Omlæsning og Udlæsning som veel Lagringen paa Stationerne.“ Med Hensyn til den i Skrivelse (Nr. 7) omhandlede Sag om F ragt bereg- ningen for Langgocls oplyses det, at vedkommende Brevskriver har henvendt sig til Ministeren for offentlige Arbejder om samme. Man gaar herefter ud fra, at den af Ministeriet gøres til Genstand for Undersøgelse, og at de paagældende Stationer, der muligt beregne Fragten for Langgods paa urigtig Maade, faa behørig Instruktion. Hvad Kreaturhandlernes Andragende angaar (Nr. 8) skal man ud- tale, at Meningen med Takstlovens § 54 ikke har været den at give handlende med levende Dyr nogen særlig Begunstigelse fremfor andre handlende, der benytte Stats- banerne. Det er af Hensyn til Dyrenes forsvarlige Behandling under Transporten, at Jernbanen ved nævnte Lovbestemmelse er bleven bemyndiget til at forlange levende Dyr ledsagede af Vogtere, som kunne føre Tilsyn med dem undervejs. Gør Jernbanen Brug af dette Forlangende, som ikke kan stilles for Vognladningsgods i Almindelighed, er det bleven anset for rigtigt at tilstaa Vogterne fri Befordring fra Afsendelses- til Ankomststationen og Retur i 3die Vognklasse. At Vogterne paa Henrejsen maa følge med de Tog, hvormed Kreaturerne befordres, er en Selvfølge, paa Tilbagerejsen ses der derimod ikke at være Grund til at nægte dem Befordring med Ekspres- og Iltog. Fripassene bør formentlig ikke ved Tilkøb kunne gøres gyldige til Kørsel i en højere Vognklasse. Endelig skal man med Hensyn til Skrivelse Nr. 9 angaaende F rag tb er eg- ningen for skummet Mælk og Valle bemærke, at Kommissionen har betragtet det som liggende uden for sin Opgave at gaa i Detailler med Hensyn til Fragtbereg- ningen for de enkelte Varer. Den henviser derfor det af Smørfabrikken „Trifolium“ rejste Spørgsmaal til nærmere Undersøgelse af Administrationen.