Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

Mindretallet har derfor ogsaa modsat sig Indførelsen af en Iltogstakst, uagtet det ikke er blind for, at Iltogene fremfor almindelige Persontog yde de rejsende visse Goder, saasom hurtigere Befordring, mageligere Vogne o. s. v., som (1er kunde være en vis Rimelighed for at vederlægge med en Ekstrabeta- ling, dersom Iltog foranledigede Banen Ekstraudgift, hvilket imidlertid fra sagkyn- digste Side er oplyst ikke at være Tilfældet, tvertimod — gennem en udførlig Redegørelse er det f. Eks. konstateret, at Iltoget 9,5 Morgen fra København til Korsør koster mindre at gennemføre end det almindelige Persontog Kl. 12, der baade for- bruger mere Kul, kræver større Personale og foraarsager større Slid paa Materiellet end Iltoget. Er der saaledes af Hensyn til Iltogenes Bekostelighecl ingen Grund til en forhøjet Betaling, synes Eksemplet fra vort sydlige Naboland, hvor en saadan er indført, og hvor Forholdene turde være ikke lidet forskellige fra vore, ikke at indeholde nogen overbevisende Begrundelse af, at vi bør gøre ligesaa. Til Trods for, at det her fremførte vel snarere taler imod end for særlige Iltogstakster, vilde man dog (for at forhøje Banernes Indtægt) have kunnet gaa med til deres Indførelse, dersom denne Ekstrabetaling ramte lige; men baade efter de nugældende og rimeligvis efter alle kommende Togplaner ville de rejsende paa længere Afstande være tvungne til ude- lukkende at benytte Iltog, medens de, der rejse kortere Strækninger, kunne vælge de billigere Persontog, hvorved der atter fremkommer en lige saa lidt begrundet som lidet tiltalende Favoriseren af Nærtrafiken paa Fjerntrafikens Bekostning, saa meget mindre begrundet, som det fra alle Sider erkendes, at Nærtrafiken er den for Ba- nerne mindst lønnende. Til Spørgsmaalet om Persontaksterne knytter der sig endnu et Moment af ikke ringe Interesse, nemlig „Kortsystemet“, der falder i forskellige Afdelinger: 1) Frikort, 2) Fripas og 3) Abonnementskort, hvilke sidste atter dele sig i 1) Kort mellem 2 bestemte Stationer og 2) Kort mellem alle Stationer, samt 3) Kort paa forskellig Tid — lige fra 14 Dage til et helt Aar. Under dette System falder formentlig ogsaa „Ferie- børns Frirejser“, og selv om man nu end sætter Betydningen af Bybørns Landophold i Ferietiden nok saa højt, maa det vel dog indrømmes, at den Frirejse, der i den An- ledning gives Børnene, er en ren filantropisk Foranstaltning, der koster Penge, og da Statsbanerne efter hele deres Væsen ikke ere beregnede paa Filantropi, synes det rimeligere, at de til disse Børnerejser fornødne Penge til Billetter fremkom enten ved private Indsamlinger og kommunal Foranstaltning eller ved Bevilling paa Finansloven, end at Udgiften skal falde Statsbanerne til Last. En Byrde, som vil vokse i høj Grad naar (som det ser ud til) Landsbybørnene skulle aflægge Genvisit 1 Hoved- staden. Nærværende Mindretal har fra den første Dag, Kommissionen traadte sammen, sø"t at henlede Medlemmernes Opmærksomhed paa det efter hans Mening f01 kaste- lige o- irrationelle i hele dette Kortsystem. „Forkasteligt“, fordi det er en tærende Sot for Banerne, og fordi, moralsk set, Tildelingen af f. Eks. Frikort har mange og uundgaaelige Skavanker, for blot at nævne den, at overordnede Institutioner, som Ministerier og Rigsdag, tildele sig selv Frikort. „Irrationel^, fordi man samtidig med at klage over de altfor lave Takster vil udstede Kort til endnu langt lavere Takster x Tiden endog saa lave, at en meget omfattende Art af Abonnementskort nedsætter de ahn,ndelig gældende Takster med «/, - en rejsende, der f. Eks. har løs en alminde- lig III. Kl.’s Billet fra København til Lyngby, vil til sin Forbauselse kunne af en medrejsende, der har Abonnementskort, erfare, at den Jernbanetur, der koster liam 30 Øre, betaler den anden med 7 Øre. Ogsaa her møder man, som ved Fenebørns