Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

178 „Frirejser“, den Begrundelse, at disse saa overordentlig billige, næsten gratis Abonne- mentskort muliggøre københavnske Familier at bo under Forhold, der i sanitær og hygiejnisk Henseende ere af største Betydning, altsaa atter en filantropiskOpgave, som paalægges Statsbanerne. Mindretallet foreslog i Henhold til de her blot kortelig be- rørte Grunde at banlyse hele Kortsystemet, men dette viste sig gennem mangeaarig Tilvanthed at have groet sig saa fast, at Forslaget ikke fandt fornøden Tilslutning, hvorimod et mindre radikalt Forslag om en nogenlunde klækkelig Forhøjelse af Prisen paa Abonnementskort af alle Arter vedtoges af et Flertal. Som det af foranstaaencle vil fremgaa, er nærværende Mindretals Standpunkt overfor en ny Takstlov i sammentrængt Korthed dette: at der gives alle, der benytte Banerne til Personbefordring, fuldstændig lige Vilkaar. hvortil kræves, at Person- taksten forhøjes saaledes, at den rammer saavel Nær- som Fjerntrafiken, og at hele „Kortsystemet“ abandoneres, ligesom alle Frirejser (maaske dog med Undtagelse af det i Banernes Tjeneste ansatte Personale). En saaclan Takstlov vilde, foruden at fyl- destgøre det naturlige Krav paa Lighed, utvivlsomt give et rationelt Stød til en taale- lig god Forrentning af de i Banerne anbragte Statsmidler. Efter disse Udtalelser om Persontaksterne skal man gaa over til nogle Bemærkninger om Godstaksterne og begynde med at sige, at uagtet Mindretallet gerne indrømmer, at det er en i og for sig moderat Forhøjelse af Godstaksterne, der lier foreslaas af Flertallet, maa Mindretallet desuagtet stille sig tvivlende overfor det rigtige og betimelige i Forslaget. Man bør nemlig formentlig ikke se bort fra, at en Forhøjelse af Godstaksterne ganske anderledes end en Forhøjelse af Persontaksterne griber ind i Erhvervslivet, ikke mindst i vort Lands bærende Erhverv: Landbruget, hvis Forbrugsartikler ville blive fordyrede, da de næsten alle ere meget vægtfyldige og bruges i store Kvanta, saasom Kul (til Mejerier og Slagte- rier), Cement (til Bygninger, Staldgulve, Krybber in. m.), Foder- og Gødningsstoffer osv. osv., ligesom Transporten af Landbrugets Eksportartikler: Smør, Kød, Flæsk og levende Kreaturer ogsaa vil forelyres. Handelen vil selvfølgelig vide at frigøre sig for de forøgede Transportomkostninger ved at lægge disse dels paa Varens Pris, der sæl- ges, og dels ved at drage den fra Prisen paa Varerne, der købes. Noget tilsvarende gælder Industrien, særlig den told beskyttede, (1er aldeles overvejende afsætter sin Pro- duktion til Indlandet. Fragtfordyrelsen vil derfor i det væsentlige falde paa Land- bruget, men om det er velbetænkt just nu at lægge en ny Byrde paa dette forud ikke altfor velstillede Erhverv, er noget, som vistnok fortjente en nøjere og gentagen Overvejelse. I ethvert Tilfælde er der en enkelt Fragtfordyrelse, nemlig den, der an- gaar Forsendelsen af levende Kreaturer, som maa vække særlig Betænkelighed, hvad den ogsaa gjorde i Landstinget, hvor Forhøjelsen af Kreaturtaksterne i Tingets sidste Samling derfor udstemtes. Kommissionens Flertal liar imidlertid fastholdt sit Forslag om en Forhøjelse af Kreaturtaksterne, motiverende dette med, at den for Banerne indvundne Gevinst, ca. 100,000 Kr., var et saa ringe Beløb, at det, naar det fordeltes paa hvert enkelt transporteret Dyr, ikke kunde være videre ge- nerende for Kreaturejerne. Dette Ræsonnement vilde være tilnærmelsesvis rigtigt, dersom de 100,000 Kr.s Merindtægt af Kreaturtransporten fordelte sig nogenlunde ligeligt paa alle Landets Kreaturejere, men Flertallet har vistnok overset, at dette saa langtfra vil blive Tilfældet, at tværtimod en aldeles uforholdsmæssig Del af Merudgiften vil falde paa en ganske enkelt og mindre Del af Landet, nemlig tie særligt kvægfedende Egne Thy, Mors, Salling og Vendsyssel, der for det første paa Grund af deres fjerne Belig-