Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

179 genhed have meget lange Afstande til Afsætningsstederne for deres fedede Dyr (Es- bjerg, Kolding og København), og allerede derigennem ville komme til at betale langt mere af Transportfordyrelsen end de Kreaturejere, der bo nærved Afsætningsstederne, medens for det andet disse Egne have en forholdsvis langt større Kreaturomsætning end alle andre af Landets Egne, ikke blot fordi der lier i Forhold til Areal holdes større Besætninger end andet Steds almindeligt, men ogsaa fordi Kvægfedning foran- lediger Transport af Dyr i et helt andet Omfang end Mejeribrug, et Omfang, som for de her nævnte Egnes Vedkommende endog bliver enestaaende stort, idet en ikke ringe Del af deres Raamateriale (magre Kreaturer) maa hentes fra fjernere Egne (Varde og Ribe Egnen) og saaledes kræver en dobbelt Jernbanetransport. Hvis Flertallet havde kendt disse Forhold, og hvis det havde haft et indgaaende Kendskab til de Vilkaar, under hvilke Kvægfedningen nutildags arbejder, vilde det neppe have be- nyttet sin foran citerede Motivering af sit Forslag. Enhver, der virkelig kender de paagældende Forhold, vil vide, at de lier skildrede nøje svare til Virkeligheden, og det vil derfor let skønnes, at selv en mindre Fordyrelse af Kreaturtransporten vil være betænkelig, og ganske særligt for de vestlige Limfjordsegne, hvor Fordyrelsen vil hilses med Bitterhed og føles som et Slag mod den i disse med saa stor Interesse og med saa stor Energi drevne Landbrugsindustri — Forædlingen af magert Kvæg til fedt. Selv om nu Kommissionens Flertal maatte formene, at Hensynet til Lands- tingets Vedtagelse paa (lette Punkt og til Landbrugets Interesser i det hele bør vige for Fordringen til en bedre Forrentning af Banerne, staar dog det Hoved- spørgsmaal tilbage: „om Flertallets Forslag til en Forhøjelse af Godstaksterne kan antages at ville have den tilsigtede Virkning?“ Man forudsætter selvfølgelig, at dette har været Genstand for Flertallets nøje Overvejelse, men hvorvidt Re- sultatet af denne vil blive godkendt af Virkeligheden, turde maaske være noget tvivlsommere, thi Godstrafiken, (1er indbringer ligesaa meget som Person- trafiken, behøver jo ikke at synke ret meget, for at den af Forhøj elsen beregnede forøgede Indtægt forsvinder som „Dag for Sol“. Allerede en Stagnering i Stedet for don sæd- vanlige Stigning i Godstrafiken vil kunne bevirke noget lignende, men det vil noppe blive derved. Man ved jo, hvilken skarp Konkurrence Dampskibene alt nu ved do bestaaende Godstakster berede Banerne, i saa Henseende behøves kun et flygtigt Blik paa de lange Vognrækker, der ofte paa St. Anna Plads danne dobbelt Kø fra Kvæsthusbroen helt op til Bredgade, alle fyldte med Gods, bestemt for Provindserne pr. Dampskib. Hvilken mægtig Spore vil ikke denne Konkurrence faa ved en for- højet Godstakst paa Banerne? Trøster man sig maaske med, som nogle antage, at Dampskibene selv skulde ville sløve denne Spore ved ogsaa fra deres Side at forhøje Fragtsatserne, gør man rimeligvis „Regning uden Vært“. Overhovedet er Damp- skibenes Konkurrence i Godstrafiken utvivlsomt langt farligere end overfor Person- trafiken, hvor den udbredte Søsygefrygt er Banernes naturlige Allierede, medens mange Arter af Gocis snarest egne sig bedre til at transporteres ad Søvejen end pr. Bane, og en Takstforhøjelse turde derfor blive et Eksperiment af højst tvivlsom Natur. Naar Mindretallet saa udførligt liar tilladt sig at fremdrage Mislighederne ved en Forhøjelse af Godstaksterne, er det ikke, fonli det tillægger sig selv et større Klar- syn end Flertallet, men fordi det i højere Grad end dette frygter det Indgreb i Er- hvervslivet — først og fremmest i Landbrugets som cn Joidjiclso af fil Godsfor-