Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

197 1. at man i saa stor Udstrækning, som Forholdene tillade det, indfører højere Perroner, som formentlig i væsentlig Grad ville fremme Besættelsen af Togene, samt paa anden Maade søger at lette Publikum Ind- og Udstigningen, 2. at man, ved paa 3 Steder paa Stationerne at opslaa Stationens Navn, nemlig ved begge Ender og paa Midten, gør det muligt for de rejsende at orientere sig paa en let Maade, 3. at Togene fremføres saa hurtigt som muligt mellem Stationerne, 4. at man ved at søge Midler til Anlæggelse af Dobbeltspor paa de Strækninger, hvor Trafiken har naaet et saadant Omfang, at en saadan Foranstaltning kan forsvares, gør det muligt at fremføre et større Antal Tog, 5. at Togførerne saavidt muligt fritages for andet Arbejde end at sørge for Tog- sikkerheden og Togets hurtige Fremførelse, 6. at Adgangen for Publikum til selv at kunne hjælpe sig ud og ind af Kupeerne lettes, og 1. at Indskrivning af Rejsegods sker under en saa let og simpel Form som muligt, eventuelt ogsaa ved Afskaffelse af det veel Loven af 24de April 1896 indførte Indskrivningsgebyr for Rejsegods. Mindretallet {Meyer og Skovsted) kan ikke slutte sig til de af Flertallet fremførte Udtalelser angaaende forskellige Enkeltheder ved Driften, men skal dog ikke lier nærmere imødegaa Flertallets Bemærkninger. Der vilde nemlig hertil ud- kræves en meget omstændelig Udvikling af de omhandlede Driftsforhold, og Mindre- tallet mener derfor at kunne indskrænke sig til at henholde sig til de af Statsbanerne gennem Ministeriet givne Oplysninger om de heromhandlede Forhold. K 4. De gældende Bestemmelser om indskrænket Billetsalg til visse Tog. Heroin har Kommissionen rettet en Forespørgsel til Ministeriet, hvis Svar er aftrykt i Bilag A. S. 163—167. Udvalgets Flertal {Bluhme, Lunn, Rasmussen) har om dette Punkt be- mærket, at det kan finde det rigtigt, at Statsbanerne, naar der virkelig er Trang dertil, søge at dele Trafiken ved at give Forbud mod Salg til enkelte Tog af Billetter til alle Stationer, men paa den anden Side mener Udvalget ogsaa, at saadant bør ske med en vis Begrænsning og saaledes, at Forbudene ikke blive virkningsløse. Medens (1er herefter ikke vides noget at bemærke til de for Togene fra Køben- havn (Tog 47, 65 og 83) udstedte Salgsforbud, maa man formene, at saadanne Forbud, som de, (1er efter Sommerkøreplanen for 1899 vare fastsatte for Benyttelsen af de to jydske Tog 175 og 172 — hvilke Forbud dog ikke findes i den nugældende Køreplan paa Grund af de Ændringer, der ere foretagne ved samme — vare for yidtgaaende. Disse Regler bevirkede nemlig, at en III. Klasses rejsende, der vilde benytte Toget Nr 175 fra Skjørping til Aalborg, i Steden for en Billet Skjørping—Aalborg, Pris 65 Øre, maatte løse en Billet Skjørping-Sindal, Pris 2 Kr. 15 Øre. Forskellen var saaledes 1 Kr 50 Øre. Naar man fra København i tilstrækkelig Grad kan hindre Benyttelsen af visse Tog ved et Tillæg af 50 Øre for III. Klasse, ja endnu mindre, kan det næppe være nødvendigt i Jylland at fastsætte et 3 Gange saa stort Tillæg til Opnaaelse^af^samme Øjemed.