Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

52 inspektører m. m.; 2) Provinclsielle Generaldirektioner; 3) Danmarks Generaldirek- tion; 4) Jernbaneraad; 5) Ministeren; 6) Lovgivende Forsamling. Uendelighed af Omsvøb og Bureaukrati vil hermed være skabt, og livad man mener derved at kunne spare i den nuværende overordnede Administration vil sikkert komme igen i forøget Grad pa>a disse Mellemtrin i uforudsete Udgiftøi, øget Icisoncl og spildt Tid — alt til Skade ikke blot for Banerne, men for Forretningslivet. Den hele Ordning vil let føre til en provindsi el Separatisme, der vil kunne komme til at virke højst fordærveligt. Et Mindretal (Formanden m. ft.'), som jeg for saa vidt slutter mig til, mener, at de nuværende Sektioner bør opretholdes, men udvikles videre dels ved at gøres mere selvstændige, dels ved at der tilvejebringes Samarbejde mellem dem. Ja — at gøre disse Sektioner mere selvstændige, er Skridt videre mod rimelig Decentralisation, der uden Personalforøgelse kan naas ved Udvidelse af deres Kompetence med Hensyn til Personalets Antagelse, Forfremmelse, Lønudbetaling, Licitation, Stationskontrol o. 1. Som Forholdet er nu, findes der 9 Trafiksektioner med 9 Trafikinspektører, 10 Baneingeniører, 4 Maskininspektører, 1 Skibsinspektør og 1 Skibsmaskininspektør, arbejdende Side om Side men uden Samarbejde, enhver direkte omtrent underlagt Cheferne for de respektive Afdelinger. Uden Udgift kunde man enten udvide Sektionerne til 10 eller sammendrage dem til 8, hver med en Trafikinspektør, en Baneingeniør og for hver 2 en Maskininspektør (Skibsmaskininspektøren vil sikkert kunne undværes ) og da give disse ikke alene den Selvstændighed, som Mindretallet foreslaar, men yderligere styrke dem ved at lade dem afholde Sektionsmøde hver Uge eller hveranden Uge under Ledelse af Sektionens Trafikinspektør, paa hvilke Møder da afgjordes de Sager, som efter Kommissionens Anvisninger maatte blive henlagt under dem, og hvorom den ny Generaldirektion elter- haanden kunde træffe Bestemmelse, indtil Erfaring kunde fastslaa det, om fornødent, ved Lov. Men naar samme Mindretal (Formanden m. ti.) foreslaar Samarbejde mellem Sektionerne tilvejebragt ved ou Distriktsledelse (Landet delt i 1 Distrikter), da synes dette at være et betænkeligt Brud paa Ledelsens Enhed. Thi er først Generaldirektøren decentraliseret i en Generaldirektion, og er derefter Linieforvaltningen decentraliseret i selvstændigere Trafiksektioner, da gælder det at tilvejebringe Forbindelse mellem disse to A derpunkter af Administrationen og samtidigt Samarbejde mellem Sektionerne paa en saa kraftig og saa enkelt Maade som muligt, og dette Bindeled har man i de nu bestaaende to 1 rafikchcfer, disse dog ogsaa reformerede og styrkede. Men her maa da først indskydes Omtale af et vigtigt Punkt vedrørende Generaldirektøren. . Saalænge som der har lydt indenfor Funktionærernes Række Kritik eller Be- klagelser over uheldige Anordninger, gentog sig altid Sorgen over, at Generaldirek- tøren ikke var praktisk Jernbanemand. Indstillinger og Forslag ble ve henviste til Be- *) En Skibsdampmaskine er ikke mere sammensat end en Lokomotivmaskine og kan altsaa lige- saa godt inspiceres af Banernes Maskininspektører; desuden er enhver Dampmaskinmester saa praktisk og teoretisk uddannet, at han er sin egen Maskininspektør. Skibsmaskininspektøren har jo kun at tilse, at alt holdes i Orden, kontrolere Forbruget, hvad ogsaa Søfartschefen gør, samt tage Bestemmelse om, hvorvidt Reparationer og Fornyelser skulle ske paa Banernes Ma- skinværksted eller henvises til et privat eller Statens Skibsværft.