Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
lighed, og de er jo ogsaa Vidnesbyrd om, at Behandlingen
ikke har været helt rigtig.
Det er ikke ualmindeligt at finde lyse Striber tværs over
Midten af Sheet; de skyldes, at Gummien let faar et tyndere
Parti der, hvor den hviler paa Tremmerne, medens den hænger
i Røghuset, og de gør naturligvis ingen Skade. Værre er nogle
»Support Marks«, der opstaar, naar Tremmerne ikke før Op-
hængningen omhyggeligt befris for det fine Askelag, som de
let dækkes med mellem Ophængningerne; disse fine Smaa-
partikler sætter sig fast i Gummien og kan i Regelen ikke
fjernes ved Udvadskning.
En Køberklage, man undertiden kan høre, gaar ud paa,
at Gummien liar et harpiksagtigt Udseende, »Resinous Ap-
pearance«, som viser sig, naar den efter Udstrækning atter
trækker sig sammen. Betegnelsen er god; men Fejlen har
intet med Harpiks at gøre, idet den skyldes, at noget koagu-
leret, men ikke rigtig sammengroet, koaliseret, Gummi har
sat sig paa Overfladen og brister, naar Gummien udsættes
for Strækning.
I øvrigt er Harpiksindholdet i Gummi saa langtfra skade-
ligt, at det tværtimod er nødvendigt for Vulkaniseringen,
der er derfor ingen Grund til at nære Bekymringer i saa
Henseende.
En meget alvorlig Fejl hos Gummi er Klæbrighed, »Tacki-
ness«, der først viser sig ved, at Overfladen bliver klæbrig,
men senere ytrer sig som en Henflyden af Gummien, der om-
dannes til en siruplignende Masse. Man har længe vidst, at
direkte Sollys og stærli Hede gjorde Gummien tacky; men
hvad det er, der egentlig foraarsager denne Forandring, er
man endnu ikke paa det rene med. Man har ment, at Bak-
terier spillede en Rolle; men Forsøg har ikke bekræftet denne
Teori; det samme gælder Forraadnelse, Iltning, Fugtighed og
Enzymvirkning, der fra Tid til. anden er angivet som mulige
Aarsager.
Da man naturligvis nu passer paa, at Gummien hverken
udsættes for direkte Sollys eller stærli Hede, er Tackiness af
disse Aarsager sjælden; men det har vist sig, at der er endnu
en Aarsag, som endog er meget farlig, nemlig Kobbers og
Kobbersaltes Berøring med eller Indblanding i Gummi; det
er konstateret, at selv en forsvindende Mængde af f. Eks.
Kobbersulfat eller Kobberacetat kan fremkalde Tackiness.