Tropeskovbrug

145 ud af sit Hylster, allerede er paa Størrelse med en stor Hassel- nød (befrugtede?) og fremtræder som en Frugtknude tæt om- sluttet af Blomsterbladene. Resten af Aksen er besat med smaa hvidgule, tæt samlede Hanblomster, der efter Blomst- ringen falder af. Kokosnøddens Udvikling. Kokospalmens Frugt er en Stenfrugt, dannet af tre Frugt- blade; den har tre Frøanlæg, af hvilke som Regel kun det ene kommer til Udvikling. I sin første Skikkelse har Frugten omtrent Kugleform, den bestaar af grønligt eller brunligt, noget trævlet Væv, som er omgivet af en tynd, grøn Hinde; de store, tykke Blomster- blade omslutter det hele og sikrer Frugten mod Overlast. Efterhaanden faar Frugten Ægform — med den frie Ende spids —, og idet den vokser, bryder den frem af sit Hylster, samtidig med at den yderste Hinde, der kaldes Eksokarpen, bliver stærkere. Det indre Lag, der benævnes Mesokarpen, er næsten ensartet i hele sin Udstrækning; kun ved Frugtens Basis findes der en Plet med en fra det øvrige afvigende Karakter. Naar Frugten bliver en lille Smule større, opstaar der paa det lige omtalte Sted en lille aflang Hulhed, og naar Frugten er 5 cm lang og 4 cm bred, er Hulheden 10 mm lang og 4 mm bred. Man kan paa dette Tidspunkt tydelig se, at Hulrum- met er omgivet af et ejendommeligt Lag, der ved sin tætte, ikke trævlede, Bygning skarpt adskiller sig fra Mesokarpen; det er Begyndelsen til Stenskallen, Endokarpen; Tykkelsen af Laget er paa dette Stadium 1 mm, og det er ganske blødt og elastisk. Under den videre Vækst styrkes Eksokarpen, medens Mesokarpen og den egentlige »Nød« vokser til deres endelige Størrelse; Endokarpen naar efterhaanden sin fulde Tykkelse, 3—5 mm, og begynder ogsaa at vinde nogen Fasthed. 1 denne Periode indeholder Hulrummet en næsten vandklar, sødlig, kulsyreholdig Vædske, som har faaet Navnet Kokos- mælk; men endnu er der ikke det mindste Spor af Frøhvide. Først efter at Nødden har opnaaet sin fulde Størrelse, be- gynder Dannelsen af Frøhviden; denne Proces foregaar til Dels paa Bekostning af Mælken, som baade svinder ind og mister en stor Del af sit Sukker samt hele sit Kulsyreindhold.