Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Som ovennævnte Vinde skylder Forskellen mellem Dag
og Nat deres Tilblivelse, ligger Monsunvindenes Aarsag i den
aarlige Vekslen mellem Sommer og Vinter. Det mest nær-
liggende og vel nok bedste Eksempel finder vi knyttet til
Sydasien. Om Sommeren bliver Asiens kolossale Landmasser
umaadelig stærkt opvarmede, medens de varme Oceaner kun
langsomt følger efter; der opstaar derfor en stærk Sugning,
som trækker Havluften ind over Land. Denne Vind, der har
en naturlig Trang til at strømme fra Syd til Nord, bliver
ved Jordrotationen drejet mod Øst og bliver derved til den
berømte Sydvestmonsun, der i Sommertiden behersker Syd-
asien. Om Vinteren er Forholdene vendt om, og derfor op-
staar Nordøstmonsunen eller Nordøstpassaten, som den kaldes,
fordi den har samme Retning som — og derfor falder sammen
med — Passaten.
Regnen er den klimatiske Faktor, der har størst Betyd-
ning for Troperne; den bestemmer ikke blot Frembringelsen
eller Tilintetgørelsen af store Værdier, men til Tider ogsaa
Millioner af Menneskeskæbner. For at Regn skal kunne op-
staa, maa fugtig Luft udsættes for Afkøling, saa at Vand-
dampene kan fortættes og frembringe Nedbør; men en saa-
dan Afkøling kan i Troperne kun finde Sted, naar Luften
bringes til at stige til Vejrs. En Tilstrømning af koldere Luft
kan muligvis finde Sted paa et ganske lille Omraade; men
selv i saa Fald vil den ved Fortætningen frigjorte Varme
hurtig udligne Temperaturen igen, og i de ækvatoriale Egne
med deres enorme Regnmængder kan Aarsagen kun være
opstigende Luft.
I Overensstemmelse med ovenstaaende er det da ogsaa
— i Sydasien — Sydvestmonsunen, der bringer Regn; den
kommer fyldt med Vanddamp ude fra Havet, og naar den
kommer ind over Land, stiger den og giver Nedbør.
Ved dette Fænomen maa man — hvad man ikke altid
har gjort — lægge Hovedvægten paa, at Monsunen har sit
Maal inde over Land, og at det ligger i selve dens Natur at
stige til Vejrs der. Ellers vil man let ledes til at tro, at en-
liver Havvind maa give Regn, og altsaa ogsaa Passaten, naar
den kommer fra et af de varme Have — selv om den dog
kun sjældent kan faa saa stort et Vandindhold som Monsunen;
men her kommer den store Forskel ind, Passaten drager
uanfægtet hen over Fastlande, maaske tvinges den til at hæve