ForsideBøgerTropeskovbrug

Tropeskovbrug

Forfatter: Allan Heilmann

År: 1917

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 195

UDK: 634 Hei

Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
26 Som ovennævnte Vinde skylder Forskellen mellem Dag og Nat deres Tilblivelse, ligger Monsunvindenes Aarsag i den aarlige Vekslen mellem Sommer og Vinter. Det mest nær- liggende og vel nok bedste Eksempel finder vi knyttet til Sydasien. Om Sommeren bliver Asiens kolossale Landmasser umaadelig stærkt opvarmede, medens de varme Oceaner kun langsomt følger efter; der opstaar derfor en stærk Sugning, som trækker Havluften ind over Land. Denne Vind, der har en naturlig Trang til at strømme fra Syd til Nord, bliver ved Jordrotationen drejet mod Øst og bliver derved til den berømte Sydvestmonsun, der i Sommertiden behersker Syd- asien. Om Vinteren er Forholdene vendt om, og derfor op- staar Nordøstmonsunen eller Nordøstpassaten, som den kaldes, fordi den har samme Retning som — og derfor falder sammen med — Passaten. Regnen er den klimatiske Faktor, der har størst Betyd- ning for Troperne; den bestemmer ikke blot Frembringelsen eller Tilintetgørelsen af store Værdier, men til Tider ogsaa Millioner af Menneskeskæbner. For at Regn skal kunne op- staa, maa fugtig Luft udsættes for Afkøling, saa at Vand- dampene kan fortættes og frembringe Nedbør; men en saa- dan Afkøling kan i Troperne kun finde Sted, naar Luften bringes til at stige til Vejrs. En Tilstrømning af koldere Luft kan muligvis finde Sted paa et ganske lille Omraade; men selv i saa Fald vil den ved Fortætningen frigjorte Varme hurtig udligne Temperaturen igen, og i de ækvatoriale Egne med deres enorme Regnmængder kan Aarsagen kun være opstigende Luft. I Overensstemmelse med ovenstaaende er det da ogsaa — i Sydasien — Sydvestmonsunen, der bringer Regn; den kommer fyldt med Vanddamp ude fra Havet, og naar den kommer ind over Land, stiger den og giver Nedbør. Ved dette Fænomen maa man — hvad man ikke altid har gjort — lægge Hovedvægten paa, at Monsunen har sit Maal inde over Land, og at det ligger i selve dens Natur at stige til Vejrs der. Ellers vil man let ledes til at tro, at en- liver Havvind maa give Regn, og altsaa ogsaa Passaten, naar den kommer fra et af de varme Have — selv om den dog kun sjældent kan faa saa stort et Vandindhold som Monsunen; men her kommer den store Forskel ind, Passaten drager uanfægtet hen over Fastlande, maaske tvinges den til at hæve