Tropeskovbrug

32 Planteliv. Et Lands Plantevækst bestemmes i første Linie af Landets Klima; naar vi derfor fastholder, hvad vi ved om Bagindiens Klima, kan vi ogsaa i Hovedtrækkene fastslaa Plantelivets Karakter. Varmen og Lyset er overalt tilstrækkelige til i den Hen- seende at sikre Planterne de allerbedste Vilkaar; hvad Vinden angaar, er det kun de sjældne Hvirvelstorme, der kan have skadelige Virkninger, i alt Fald paa den naturlige Flora — Plantager med deres ofte unaturlige Forhold maa man ikke regne med i denne Sammenhæng; saa det, det til syvende og sidst kommer an paa, er Regnen. Det er klart, at den totale, aarlige Regnmængde har stor Betydning; men ved Sammenligning mellem forskellige Egne, f. Eks. i Forindien og Bagindien, vil man dog hurtig blive klar over, at Nedbørens Fordeling over Aaret har i alt Fald lige saa meget at sige; og i denne Retning er der mange Steder i Bagindien, der er meget begunstigede. Den nordlige, brede Del af Bagindien viser følgende For- hold fra Vest til Øst. De vestlige Bjerge, der faar megen og langvarig Nedbør, er dækkede af tætte, stedsegrønne Skove, der bestaar af herlige Kæmpetræer, gennemvævede med Rat- tan og forskellige Lianer, med en Mængde Orkideer og med en tæt Undervækst af Buske, Bambus og en Mængde Urter. Kun paa de højeste Toppe kan der forekomme Bevoksninger, der har et noget andet Præg, er mere aabne og maaske isprængte løvfældende Træer. Gaar vi mod Øst, skifter Skoven gradvis Karakter, der kommer flere og flere løvfældende Træer, den bliver mere aaben og gaar mange Steder over i Savanner; men man maa ikke tro, at dette gaar ganske ske- matisk og lovbundent for sig; der er utallige Uregelmæssig- heder, snart en Plet stedsegrøn Jungle midt i en tør Egn, snart et større Bælte Savanne eller en tæt Bambuslund, alt sammen Uregelmæssigheder, som Landets Højdeforhold i Samvirken med Klima og Jordbund er Skyld i. Højsletterne er naturligvis mindre heldigt stillet end Bjergene, og paa det Plateau, der ligger i Mekongbuen, er der mange Steder fuld- stændig Ørken. Vi kommer nu til Egne, der faar Regn med Nordøstmonsunen; og vi gaar derfor atter ind i et Bælte, der har en frodig Vegetation, selv om den ikke naar op paa Højde med Vestsidens. Bjergene er meget lidt kendte, men vil sik-