Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Den engelske Møntenhed er 1Pund (Pound) Sterling (1£).
1 £ = 20 Shillings (2Ü s., sh. eller /).
1 s. = 12 Pence (12 d.).
Mønterne 5, 2, 1 og 1/2 £ er Guld. 1 £ kaldes Sovereign.
21 s. kaldes a Guinea. Crown (5 s.), Double-Florin (4 s.), Half-
Crown (2 s. 6 d.). Florin (2 s.), Shilling, Sixpence, Fourpence
og Threepence er Sølv. Penny, Halfpenny og Farthing (1/4 d.)
er Kobber. — 1 £ = 18 Kr. 16 Øre; 1 .s. — 90.8 Øre.
I Straits Settlements er et engelsli Pund altid lovligt
Betalingsmiddel; men i øvrigt bruges Dollars ($) og Cents.
1 Straits Settlements (Singapore) $ = 100 Cents.
60 s = 7 £; 1 s = 2 s. 4 d. = 2 Kr. 13 Øre.
Dollar, Fifty-Cent Piece (Half-Dollar), 20 Cents, 10 Cents
og 5 Cents er Sølv. Cent, 1/2 Cent og 1/4 Cent er Kobber. —
Da der findes Dollarsedler, foretrækker man at bruge disse
fremfor de store Sølvmønter.
I Siam gælder Ticalen, der teoretisk er 55.8 cg fint Guld,
men fremtræder som en Sølvmønt med 13.5 g rent Sølv.
1 Tical (Bat) = 100 Satang.
5 Ticaler = 3 8. 1 Tical = 1 Kr. 38 Øre.
10 Ticaler (1 Dos) er en Guldmønt. Tical, 2 Salung (Halv-
tical) og Salung er Sølv, 10 Satang og 5 Satang er Nikkel.
Satang er Kobber. De sidste tre har 5, 4 og 6 mm brede
centrale Huller.
I F. M. S. og de malayiske Stater er S.S.-Dollaren
(Ringgit) og de mindre Mønter sædvanlig anvendelige; men
desuden præges der, mest af Kinesere, forskellige Smaamønter,
der bruges af de indfødte.
De lier nævnte Omsætningstal er kun omtrentlige; om alle
Østens Møntsystemer gælder det, at de er underkastet store
Kurssvingninger.
Da det af mange Grunde er lidet ønskeligt for Folk, del-
lever i Østen, at have rede Penge hos sig, tager de i videst
mulig Udstrækning deres Tilflugt til at betale med Checks
eller — hvad der er meget hyppigere — nogle meget primitivt
udstyrede Anvisninger. Et saadant Kreditmiddel kaldes ofte
en I. O. U. (af I owe you) eller en Chit og kan f. Eks. have
følgende Udseende:
4