ForsideBøgerTropeskovbrug

Tropeskovbrug

Forfatter: Allan Heilmann

År: 1917

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 195

UDK: 634 Hei

Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
49 Den engelske Møntenhed er 1Pund (Pound) Sterling (1£). 1 £ = 20 Shillings (2Ü s., sh. eller /). 1 s. = 12 Pence (12 d.). Mønterne 5, 2, 1 og 1/2 £ er Guld. 1 £ kaldes Sovereign. 21 s. kaldes a Guinea. Crown (5 s.), Double-Florin (4 s.), Half- Crown (2 s. 6 d.). Florin (2 s.), Shilling, Sixpence, Fourpence og Threepence er Sølv. Penny, Halfpenny og Farthing (1/4 d.) er Kobber. — 1 £ = 18 Kr. 16 Øre; 1 .s. — 90.8 Øre. I Straits Settlements er et engelsli Pund altid lovligt Betalingsmiddel; men i øvrigt bruges Dollars ($) og Cents. 1 Straits Settlements (Singapore) $ = 100 Cents. 60 s = 7 £; 1 s = 2 s. 4 d. = 2 Kr. 13 Øre. Dollar, Fifty-Cent Piece (Half-Dollar), 20 Cents, 10 Cents og 5 Cents er Sølv. Cent, 1/2 Cent og 1/4 Cent er Kobber. — Da der findes Dollarsedler, foretrækker man at bruge disse fremfor de store Sølvmønter. I Siam gælder Ticalen, der teoretisk er 55.8 cg fint Guld, men fremtræder som en Sølvmønt med 13.5 g rent Sølv. 1 Tical (Bat) = 100 Satang. 5 Ticaler = 3 8. 1 Tical = 1 Kr. 38 Øre. 10 Ticaler (1 Dos) er en Guldmønt. Tical, 2 Salung (Halv- tical) og Salung er Sølv, 10 Satang og 5 Satang er Nikkel. Satang er Kobber. De sidste tre har 5, 4 og 6 mm brede centrale Huller. I F. M. S. og de malayiske Stater er S.S.-Dollaren (Ringgit) og de mindre Mønter sædvanlig anvendelige; men desuden præges der, mest af Kinesere, forskellige Smaamønter, der bruges af de indfødte. De lier nævnte Omsætningstal er kun omtrentlige; om alle Østens Møntsystemer gælder det, at de er underkastet store Kurssvingninger. Da det af mange Grunde er lidet ønskeligt for Folk, del- lever i Østen, at have rede Penge hos sig, tager de i videst mulig Udstrækning deres Tilflugt til at betale med Checks eller — hvad der er meget hyppigere — nogle meget primitivt udstyrede Anvisninger. Et saadant Kreditmiddel kaldes ofte en I. O. U. (af I owe you) eller en Chit og kan f. Eks. have følgende Udseende: 4