Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
naa en langt stærliere Udvikling, eksempelvis kan nævnes et
7-aarigt Træ med en Kronediameter paa 50 ft.
Røddernes Vækst og Rodsystemets Beskaffenhed afhænger
i betydelig Grad af Jordbunden; da den fysiske Tilstand paa
Plantagerne ofte lader meget tilbage at ønske, bliver Rod-
systemet overfladisk og faar sikkert en helt anden Karakter
end i de naturlige Skove i Brasilien. De enkelte Rødder kan
paa god Jord vokse indtil 1 ft. om Maaneden; men den sam-
menhængende Rodfilt vokser kun 1—2 ft. aarlig.
Erhvervelse af Land og forberedende Arbejder.
Paa den Malayiske Halvø er der store Arealer, der egner
sig udmærket for Anlæg af Gummiplantager, og ved Hen-
vendelse til den paagældende Regering kan man faa Jord til
sin Raadighed nærmest som en Slags Forpagtning paa 99 Aar
eller meget ofte 999 Aar. Arealet bliver saa først opmaalt og
undersøgt paa Regeringens Foranstaltning, og for dette betales
der straks en vis Sum, »Premium«, paa f. Eks. 2 eller 3 S
pr. Acre; i de første 6 Aar betales der kun en ringe Afgift,
f. Eks. 50 Cents pr. Acre; men i de følgende Aar er Afgiften
større, f. Eks. for Jord, der støder op til Regeringsvej, 3 S
aarlig pr. Acre, og for anden Jord 2 S; endelig udredes der
— i Øjeblikket — en Udførselstold paa 21/2 pCt. af den ud-
førte Gummis Værdi.
Største Delen af Arealet vil som Regel foreligge som Jungle,
det er ogsaa nok det fordelagtigste, idet Rismarker, Haver og
Krat — opstaaet paa forladte Kulturarealer — oftest er meget
udpinte; men for Junglens Vedkommende faar man naturlig-
vis et stort Arbejde med Fældning og Rydning, inden man
kan begynde Tilkultiveringen.
Naar Junglen er fældet, lader man Træet ligge og tørre i
alt Fald nogle Maaneder, det gælder nemlig om at faa det
saa tørt, at der ved den paafølgende Brænding bliver saa lidt
tilbage som muligt; men over for Spørgsmaalet, hvor meget
man kan forsvare at efterlade ubrændt, hvis den første Bræn-
ding falder mindre heldigt ud, er Meningerne vist endnu noget
delte. Bliver Stubbene staaende, og lader man store Grene
og Stammer ligge tilbage paa Jorden, bliver Udgiften i Øje-
blikket mindre; men man efterlader Materiale, hvori Insekter
og Svampe kan trives, og hvorfra de kan gaa over paa Kul-
turplanten; man besværliggør Færdsel i Plantagen og lægger