Tropeskovbrug

78 Enhver, der har Forstaaelse af Skovforhold, vil indse, at for en Plante som Hevea vil den Afstand mellem Planterne, der paa et givet Tidspunkt betinger Bevoksningens Velbefin- dende — Læ, gode Jordbundsforhold, passende Lys —, i Lø- bet af kort Tid, et Aar, blive ugunstig; det vil altsaa sige, at man gennem hele Bevoksningens Liv gradvis maa formindske Planteantallet, alt under Forudsætning af, at Plantagen skal have Karakter af Skov. En meget vigtig Fordel ved tæt Plantning er, at den giver Mulighed for Udvalg af de bedste Træer. Det, som det kom- mer an paa ved Dyrkningen af Hevea, er at opnaa det bedste økonomiske Resultat, og det er indlysende, at dette kun kan fremkomme, naar vore Træer giver saa meget som muligt. Hvis Udvælgningen af Planter kun skal foregaa paa Grund- lag af Undersøgelse af Ydeevnen, behøver Planteafstanden ikke at være mindre end omkring 15 X 15 ft., der vil give en sluttet Plantage, 193 Træer pr. Acre, omtrent naar Tapningen kan begynde. Frøets Godhed maa naturligvis tages med i Betragtning, naar dette Spørgsmaal skal afgøres; men selv om Frøet er nok saa godt, vil der dog altid være en Del Planter, der trives daarligt, angribes af Svamp, faar en uheldig Form, og som derfor alene af den Grund maa falde bort. Hvis man vælger en Planteafstand paa 15 X 12 ft., 242 Træer pr. Acre, vil man kunne borttage — eller miste — 20 pCt. af Planterne, før Udvalget efter Produktion — og Barkfornyelse — kan finde Sted. Undertiden ser man, at dér ved Udvisningen lægges stor Vægt paa, at de tykke Træer bevares; det er naturligvis rig- tigt, hvis Træerne er lige produktive; men da det ofte er konstateret, at de tykke Træer slet ikke er særlig gode, maa man passe paa, at man ikke tager fejl i sin Dom. I Tilfælde, hvor økonomiske Faktorer som Arbejderforhold eller Ønskeligheden af at faa et hurtigt Udbytte ved Hjælp af en Mellemplantning har stor Vægt, kan det være, rigtigst at anvende andre — større — Planteafstande; men selv i saa Fald maa man dog passe paa ikke i for høj Grad at stille Hevea i Baggrunden, da det jo er den, der bagefter i en lang Aarrække skal være ene om at give Udbytte. Den Opgave, at holde Planteantallet netop paa, eller meget nær ved, det »rigtige« Tal, kan man kun løse, naar man prøver sig frem. Man maa derfor paa de forskellige Lokaliteter af-