Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

122 b. For at se, om der er nogen Syre i Olie, opløser man en Smule af denne i rent Alkohol, hvilket lettest sker ved at komme de to Stoffer i et Reagensglas, som stilles op i varmt Vand, indtil Blandingen er bleven ensartet. Man tager derefter et Stykke blaat Lakmuspapir (faas hos Materialisterne) og dypper ned i Vædsken. Hvis Papiret farves rødt, er der Syre i Olien, og den bør ikke bruges. Eksperimentet kan ogsaa udføres ved at dryppe lidt Olie paa et Stykke blanktpoleret Kobber eller Messing. Hvis Olien i Løbet af nogle (4—6) Dage farves lysegrøn og afsætter et grønt Stof paa Metallet, er den ikke saa syrefri, som den skal være. Da det er af stor Vigtighed at bruge den rette Olie, bør enhver Automobilist altid købe den bedste Olie, der kan faas for Penge, og da den daarlige Olie ofte er dyrere end den gode, er det ikke saa meget et Spørgsmaal om et Greb i Pengepungen, som om Interesse for sin Motors Velfærd. Man bør altid købe Olie i originale og forseglede Dunke. Fejl i Smøringen. Selv om en Automobilist ikke glemmer at smøre, og selv om man anvender den bedste Olie, kan denne dog efter nogen Tids Brug blive sa.a. forandret, at den taber en Del af sine smørende Egenskaber. En Hovedaarsag hertil er, at der under Motorens Gang blander sig en hel Del forskellige fremmede Substanser i Olien, der efter- haanden laves om til en ubestemmelig Masse med meget ringe Smøreevne eller endnu værre: til en Masse, der modvirker Smøringen og hurtigt ruinerer Motoren. De fremmede Substanser, der saaledes tilføres Olie, er sær- ligt Vand, uforbrændte Benzinlevninger, forkullede Olie- dele, smaa Metalpartikler, Støv m. v. Vand i Olien. Tapper man den i Krankkassen opsamlede Olie af, vil man ved nærmere Undersøgelse af den finde betyde-