Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Kørsel ved Nattetid har trods alt sine Fordele, idet
Trafikken i Regelen er ringe og ikke foregaar med stærk
Fart, ligesom de langtrækkende Projektørlys varsler en
Automobils Komme for alle vejfarende, og baade for
dem, der færdes paa selve Vejen, og for dem, der kom-
mer frem fra Sideveje. Køres der med passende Fart
og saadan, at man kan standse med hurtigt Varsel, er
Natkørsel ganske interessant og ikke vanskeligere at
lære end Kørsel ved Dag.
Sove ved Rattet.
Har man kørt længe om Dagen eller et godt Stykke
ud paa Natten og endnu har en Strækning at skulle
frem over, vil Anspændelsen og den friske Luft i For-
ening ofte frembringe en søvndyssende Virkning paa
Manden ved Rattet. De fleste Kørselsuheld, der hænder
om Natten, kan sikkert henføres til, at Automobilisten
falder hen i en Døs eller helt gaar over i Morfeus Arme.
Der er vist ikke mange Automobilister, der efter en
længere Køretid kan sige sig helt fri for at have sig ladet
overmande af Søvnen under en fortsat længere Nat-
kørsel. I Reglen vil man dog ikke saadan ligefrem give
sig til at snorksove ved Rattet, men der findes dog Til-
fælde, hvor baade Passagerer og Automobilist har sovet
saa fast, at Automobilen er kørt over paa Marken og
standset i det bløde Græs eller i Pløjejorden, førend
dens levende Indhold er vaagnet op. I Reglen vil der
ikke ske alvorlige Uheld, da Automobilistens Falden-i-
Søvn bevirker, at hans Fod slipper Fodspeederen, hvor-
ved Vognens Fart reduceres til henimod Skridtgang.
Som oftest vil Automobilisten kun »falde hen« et Øje-
blik og atter fare op ved, at Hovedet synker ned mod
Brystet, saa at Aandedrættet besværliggøres; men ved
Kørsel i vanskeligt Terræn kan dette være farligt nok endda.
Derfor — hvis en Automobilist skulde mærke, at han
»drysser hen« eller blot begynder at blive sløj, saa skal