Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

160 Kørsel ved Nattetid har trods alt sine Fordele, idet Trafikken i Regelen er ringe og ikke foregaar med stærk Fart, ligesom de langtrækkende Projektørlys varsler en Automobils Komme for alle vejfarende, og baade for dem, der færdes paa selve Vejen, og for dem, der kom- mer frem fra Sideveje. Køres der med passende Fart og saadan, at man kan standse med hurtigt Varsel, er Natkørsel ganske interessant og ikke vanskeligere at lære end Kørsel ved Dag. Sove ved Rattet. Har man kørt længe om Dagen eller et godt Stykke ud paa Natten og endnu har en Strækning at skulle frem over, vil Anspændelsen og den friske Luft i For- ening ofte frembringe en søvndyssende Virkning paa Manden ved Rattet. De fleste Kørselsuheld, der hænder om Natten, kan sikkert henføres til, at Automobilisten falder hen i en Døs eller helt gaar over i Morfeus Arme. Der er vist ikke mange Automobilister, der efter en længere Køretid kan sige sig helt fri for at have sig ladet overmande af Søvnen under en fortsat længere Nat- kørsel. I Reglen vil man dog ikke saadan ligefrem give sig til at snorksove ved Rattet, men der findes dog Til- fælde, hvor baade Passagerer og Automobilist har sovet saa fast, at Automobilen er kørt over paa Marken og standset i det bløde Græs eller i Pløjejorden, førend dens levende Indhold er vaagnet op. I Reglen vil der ikke ske alvorlige Uheld, da Automobilistens Falden-i- Søvn bevirker, at hans Fod slipper Fodspeederen, hvor- ved Vognens Fart reduceres til henimod Skridtgang. Som oftest vil Automobilisten kun »falde hen« et Øje- blik og atter fare op ved, at Hovedet synker ned mod Brystet, saa at Aandedrættet besværliggøres; men ved Kørsel i vanskeligt Terræn kan dette være farligt nok endda. Derfor — hvis en Automobilist skulde mærke, at han »drysser hen« eller blot begynder at blive sløj, saa skal