Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

195 stand i Straalerøret. Man kan hjælpe sig ved at anbringe nogen mere Vægt (f. Eks. en Metalskive) paa Svømme- ren. Hvis man skifter fra Benzin til Benzol, vil et lignende Forhold gøre sig gældende, da Benzin har mindre Vægt- fylde end Benzol. Det skal bemærkes, at man næsten i alle Karburatorer kan anvende Handelsbenzin af de gængse forskellige Sværheder uden større Ulæmper. 2. Motoren kan i den kolde Vintertid ikke holde den Varme, der er bedst for Forgasningen. Det vil hjælpe at tage Ventilatorremmen af og derved sætte Ventila- toren ud af Virksomhed. Man kan ogsaa anbringe et Stykke Pap eller til Nød nogle Aviser bag paa Køleren for at formindske Trækket gennem Køleribberne. Daar- lig Forgasning paa Grund af for kold Motor mærkes der- ved, at Motoren snart trækker godt, snart daarligt. 3. Er Karbureringen daarlig paa Grund af for svag Gasblanding, viser dette sig ved, at en Eksplosion af og til slaar tilbage i Indsugningsrøret, hvilket kommer af, at en svag Gasblanding kun forbrænder langsomt og endnu er under Forbrænding, naar Ventilen aabner sig næste Gang. For svag Gasblanding skyldes enten for lille Straalerør, eller ogsaa maa Aarsagerne søges i de foran angivne, hvor Svømmerhuset faar tilført for lidt Benzin. 4. Naar det knalder i Udblæsningsrøret eller i Lyd- dæmperen, kan det være Tegn paa, at Gassen ikke har den rette Blanding, men indeholder saa lidt Benzingas, at den ikke kan antændes af Gnisten fra Tændrøret, og først eksploderer, naar den er stødt ud i det hede Ud- blæsningsrør. Denne Knalden forekommer dog ogsaa ved uregelmæssig Tænding. 5. Pludselig opstaaende Banken i Motoren tyder paa daarlig Forgasning i Retning af for stærk Blanding. Det kan hidrøre fra, at Lufttilførslen er bleven delvis forstop- pet. En for stærk Gasblanding soder Tændrørene og Cy- lindrene og gør derved Motorens Arbejde endnu elen-