Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
hvorfor Afstanden skal gøres en lille Smule større mellem
dem. Ved ringe Hastighed bliver der nemlig ikke suget
en fuld Cylinder Gas ind, hvorfor Kompressionen og
Temperaturen i Gassen ikke bliver saa høj som under
fuld Fart. For at tænde Gassen ordentligt maa der da
en kraftig Gnist til, og denne fremskaffes ved at sætte
Spidserne lidt videre fra hinanden. Derved bliver
ikke blot Gnisten længere, men dens Spænding bliver
større.
Man kan prøve et Tændrør ved at skrue det ud af
Cylinderen og se efter, om det giver Gnister, medens
Motoren gaar paa de andre Cylindre. Men selv om der
kommer gode Gnister i Tændrøret nu, behøver det ikke
at betyde, at der kommer Gnister, naar Tændrøret bli-
ver sat ind paa Plads og skal give Gnister under det
høje Tryk, der er i Cylinderen, naar Stemplet er paa
højeste Punkt i Kompressionstakten. Hvis der er et
ganske ubetydeligt Brud paa Isoleringen, maaske saa
lille, at det ikke kan konstateres med det blotte Øje,
eller der er et porøst Sted i Porcelænet, er dette nok
til, at Gnisten ikke kommer.
Hvis der sidder Kulafsætning eller Sod paa Isolerin-
gen, vil Strømmen ofte følge dette Kul under Højtryk,
fordi der er mindre Modstand dér at overvinde. I fri
Luft uden Højtryk vil der imidlertid være mindre Mod-
stand imellem Spidserne, og Tændrøret vil virke da helt
godt. Automobilisten bør derfor ikke nøjes med at rense
Tændrøret for Kul mellem Spidserne, men Porcelænet og
anden Isolering skal ogsaa renses omhyggeligt uden paa.
Hvis et Tændrør efter en nøjagtig Rensning ikke vil
virke, skal man sætte et helt nyt eller dog ganske paalide-
ligt Tændrør ind. Hvis dette tænder godt, er man sikker
paa, at det andet Tændrør har en eller anden skjult Fejl
og trænger til at faa Isoleringen fornyet.
Disse Anvisninger angaaende Afstandens Betydning
for Spidserne gælder særligt, hvor der er Magnettænding.
9*