Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
at sætte sig op ved Rattet og rigtig prøve paa, hvordan
Vognen kan »gaa«, for at sammenligne den med de Vogne,
han tidligere har kørt med selv eller kørt i.
Det maa dog fraraades at behandle en splinterny
__ og da ogsaa en gennemrepareret — Automobil paa
den Maade. En ny Vogn skal man ikke straks give sig
til at køre ud for fuld Fart over mere end ganske korte
Strækninger; thi alle mekaniske Dele i den nye Vogn
trænger til at blive »kørt sammen«, og det maa ikke ske
paa anden Maade end ved ganske jævn og sindig Kørsel
ialfald over de første 5—600 km, Vognen gaar paa Lande-
vejen. Lader man sin nye Vogn løbe ud alt, hvad den
orker for fulde Sejl paa de første Ture, man tager med
den, kan det godt ske, at Automobilen et eller andet Sted
faar en Skavank, der vil komme til at hænge ved dens
Konstitution, saa længe Vognen eksisterer, eller dog til
den faar sin første Generaloverhaling. Man kan ikke
trøste sig med, at Automobilen er bleven gennemprøvet,
før den blev afleveret fra Fabrikken. Den Afprøvning,
der gives en Vogn af en Fabrik, der udsender mange
hundrede, for ikke at sige tusinde Vogne pr. Uge, kan ikke
blive særlig lang eller særlig indgaaende, og Forhandleren
er i Reglen udelukket fra selv at »køre Vognen til«, da
en ny Automobil ved blot 5—600 km’s Kørsel paa Lande-
vejen let vil faa et brugt Udseende, der vil nedsætte
dens Salgsværdi.
Naar Automobilisten er ude at køre en ny Vogn ind,
bør han altid have et vaagent Øje med, hvorledes hele
Mekanismen virker. Han bør lytte efter Motorens Gang
og efter eventuelle Lyde fra Gearkasse og Differential;
han bør manøvrere blødt og forsigtigt med Gearstang og
med Kobling, med Accelerator og med Bremserne.
Noget af det vigtigste ved en ny Automobil er dog
Smøringen, som skal være meget rigelig, for at alle de
nye glidende Dele kan faa deres rigelige Part af det
fede Fluidum, der faar Vognen og Mekanismen i det