Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
servedæk. De sidste ses dog ofte anbragt bag paa Auto-
mobilen, hvor ogsaa en Bagagebærer kan monteres.
2. KAPITEL.
Kortfattet Vejledning for en Person, der agter at tage
Kørekursus.
Før man kører ud. — Man skal sikre sig, at der er
Benzin og Olie nok til at køre den Distance, Turen skal
gaa over, og man skal se efter, om der er fyldt Vand
paa Køleren, og om der er tilstrækkelig megen Luft i
Ringene. Alle Fedtkopper skal være fyldte og skruede
tilstrækkeligt til. Akkumulatorbatteriet skal vise den rette
Spænding og være fyldt op med destilleret Vand. Af
Reservedele skal Vognen være forsynet med mindst et
Dæk, to—tre hele Slanger samt to—tre Tændrør. Af
Værktøj skal der mindst være de sædvanlige Nøgler samt
Pumpe, Dunkraft, Ringaftagere. Det er sikrest at have
en Reservebeholder med en halv Snes Liter Benzin og
en lille Dunk med Olie.
Starthaandsvinget. — Da man ikke kan starte Mo-
toren paa en Benzinautomobil, førend der er suget et
Kvantum Gas ind i Cylindrene, og før Stemplerne har
komprimeret denne Gas, maa man paa en eller anden
Maade faa bevæget Stemplerne op og ned i Cylindrene,
saa at de kan komme til at udføre de nævnte Arbejder.
Denne Manøvre sker ved Hjælp af Starthaandsvinget,
som sidder foran paa Automobilen under Køleren. Start-
svinget manipuleres med den højre Haand ved at drejes
rundt i samme Retning som Viseren paa et Ur. Begyn-
dere bør være noget forsigtige med at starte Motoren,
der kan »slaa bagud«, hvis Tændingen ikke er rigtigt ind-
stillet, og give den startendes Haand et alvorligt Stød.
Hvis Automobilen er forsynet med Selvstarter, er Start-
svinget i Reglen gemt bort i Værktøjskassen, og bruges