Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

32 Ventiler til hver Cylinder for hurtigst muligt at kunne foretage Indsugning og Udblæsning. Enkelte Motorer er konstruerede med en speciel Art roterende Ventiler. Ovenpaa Cylindrene sidder i Reglen Tændrørene, som er fastskruede i Tændrørshullernes Gevind. Desuden sid- der der ofte oven paa Cylinderen og over en Ventil et Ventildæksel, der er til at afskrue, samt en Kom- pressionshane. Motorens Virkemaade. Ingen Benzinmotor kan starte sig selv. Grunden hertil er den, at Cylinderen først skal fyldes med Benzingas til den første Eksplosion. For at suge den første Portion Gas ind fra Karburatoren, maa Stemplet i Cylinderen bringes til at glide op og ned ved Kraftpaavirkning ude- fra. Naar en Motor derfor skal startes, maa man sætte Krumtappen og dermed Stemplet i Bevægelse ved Hjælp af et Haandsving. Dette Haandsving, der ogsaa kaldes Startsvinget, sidder foran paa Motoren og kan ved en Slags Kobling bringes i Indgreb paa Krankakslen i den modsatte Ende af den, hvor Svinghjulet er anbragt. Under Motorens Start er Svinghjulet af stor Vigtighed, idet en menneskelig Kraftpaavirkning paa Startsvinget og den ved Tilkobling forbundne Krankaksel ikke kan faa den sidste til at dreje sig mere end et ganske lille Stykke, hvis ikke Startsvinget ogsaa bragte Svinghjulet der er i Besiddelse af en betydelig levende Kraft, i en om- drejende ,ikke ganske kortvarig Bevægelse. Naar en Au- tomobilist drejer eller rettere rykker stærkt i Start- svinget, paavirker han derfor ikke direkte selve Motoren, men Svinghjulet, som saa igen trækker Motorens Krank- aksel med sig rundt og derved bevæger Stemplet op og ned. Det forudsættes, at Stemplet staar i sin højeste Stil ling i Cylinderen og sættes i Bevægelse nedad ved Hjælp af Startsvinget. Den nedadgaaende Bevægelse frembrin-