Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
ved opnaas en større Hastighed paa lige Vej og et min-
dre Benzinforbrug. Det næsthøjeste Gear — altsaa i dette
Tilfælde tredie Gear — anvendes da ved Kørsel i Bjærge
og paa lange, sejge Bakker samt paa tung Vej. Paa saa-
danne Vogne er laveste Gear i Reglen meget lavt gearet,
saa at det vil være muligt, trods den forholdsvis lille Mo-
torkraft, at sætte Vognen i Gang paa meget tung Vej.
Paa europæiske Vogne findes der i Reglen den saa-
kaldte Kulissegearskiftning, hvor Gearstangen føres hen
i forskellige »Kulisser« svarende til de forskellige Gear.
For at komme i Bakgear skal der i Reglen trykkes ned
paa en i Gearstangens øverste Ende anbragt Knap, der
virker paa en for Bakgearkulissen stillet Stopper. Det for-
hindres paa den Maade, at Automobilisten uforvarende
kommer til at skifte ind i Bakgearet, hvilken kan være
til stor Skade for Gearkassen, hvis det sker under Kørs-
len. Det er dog heller ikke altid ufarligt uforvarende at
komme i Bakgear, naar man holder stille og vil køre frem
paa første Gear. Resultatet kan blive et Sammenstød
af mindre behagelig Art.
Paa de fleste amerikanske Vogne findes ikke Kulisse-
gearskiftning, men Gearskiftningen foregaar ved at føre
Gearstangen, der er anbragt lige over Gearkassen, fremad
eller bagud og henholdsvis enten til højre eller venstre.
Den neutrale Stilling af Gearstangen er paa alle Slags
Gearskiftninger i Midten. Paa Kulissegearskiftningen er
det let at stille Stangen neutral, da man kan se, hvor-
ledes Stillingen skal være. Paa amerikanske Vogne maa
man prøve ved at rokke i Gearstangen, om denne staar
løst, i hvilket Fald den er i neutral Stilling. Dette er af
Vigtighed at iagttage, da man skal gøre sig det til Regel
at konstatere, at Gearstangen altid er »paa neutral«, før
man giver sig til at starte Motoren. Det er hændt, at
en Automobilist har kørt sig selv ihjel, fordi han glemte
at sikre sig, at Gearstangen ikke var stillet i Gear. Han
startede Motoren med Startsvinget og blev presset op