Praktisk Farvelære For Malere

Forfatter: Chr. P. Nielsen

År: 1908

Forlag: J. L. HARBOE

Sted: ODENSE

Sider: 88

UDK: 54 (024)

SAMLET OG UDARBEJDET

AF

CHR. P. NIELSEN

MALERMESTER

(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
11 clorsure Kali, som er tilsat lidt Brunsten for at lede Varmen bedre, vil der ske Udvikling af Ilt, som vil stige igennem Glasrøret og op i Reagensglasset og efterhaanden fortrænge Vandet i dette; naar alt Vandet er drevet ud, vil en glø- dende Træpind, som stikkes ned i Glasset, øjeblikkelig bryde i Brand, fordi den brænder bedre i ren Ilt end i atmosfæisk Luft. K Cl O3 _ ved Opvarmning = Kl Cl + O3 clorsurt Kali = Klorkalium -j- Ilt Man kan gøre Forsøget simplere ved at opvarme clorsurt Kali i et Reagensglas og konstatere Iltens Frigørelse og Evne til at nære Forbrænding. Ved Behandling af Overilter (meget iltholdige For- bindelser) med Syrer, faar man ligeledes frigjort en Del Ilt f. Eks.: Mri O2____+ H2 S O4 =_______Mn S Oj_ + H2 O + O Manganoverilte + Svovlsyre = svovls. Mangan + Vand + Ilt eller Brunsten For at et Stof skal kunne brænde, fordres der en be- stemt Temperatur, som kaldes Stoffets Antændelsestempe- ratur og er meget forskellig for de forskellige Stoffer, f. Eks. brænder Harpiks, Terpentin o. lign, ved meget lave Tempe- raturer, medens andre Stoffer fordrer høje Temperaturer; flere Metaller kan ligeledes brænde, f. Eks. Magnium, som brænder med et meget stærkt Lys, og Zink, som brænder med en grøn Flamme, derved dannes henholdsvis Magniums- ilte (Magnesia) og Zinkilte (Zinkhvidt). Vand, H2 O, er en Forbindelse af de to omtalte Luftarter, Brint og Ilt. Det forekommer i Mængde enten som Havvand, Flodvand, Kildevand, Fugtighed, Regn, Hagl eller Sne. Deraf er Regn- vand (Hagl, Sne) det reneste; Havvand indeholder forskel- lige faste Stoffer i Opløsning, ca. 3,5 pCt, deraf er ca. 2,7