Praktisk Farvelære For Malere

Forfatter: Chr. P. Nielsen

År: 1908

Forlag: J. L. HARBOE

Sted: ODENSE

Sider: 88

UDK: 54 (024)

SAMLET OG UDARBEJDET

AF

CHR. P. NIELSEN

MALERMESTER

(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
 10 Brint; den findes i clen atmosfæiske Luft, som indeholder ca. 21 pCt. af Rumfang, foruden Ilt bestaar Luften af en anden Luftart, Kvælstof, ca. 79 pCt. Luften er ingen kemisk Forbindelse af Ilt og Kvælstof; men henhører til de saa- kaldte homogene eller ensartede Blandinger. Ilt og Kvæl- stof kan dog, som omtalt, danne 5 forskellige kemiske For- bindelser, hvoraf særlig N2 O5, Salpetersyreanhydrid, er vigtig, idet den med Vand danner Salpetersyre N2 O5 + H2 O = 2 H N O3 = Salpetersyre. Foruden i den atmosfæiske Luft findes Ilt i Forbin- delse med saa godt som alle Stoffer, disse Forbindelser (Ilter) kan være Forilter, Mellemilter, Tveilter, Overilter o. ti. Metalilterne er de saakaldte Malme. Ved Forbindelsen med Ilt udvikles der Varme som ved næsten alle kemiske Forbindelser, f. Eks. ved Aandedrættet, Ernæringen eller naar organiske Stoffer gaa i Forraadnelse. Denne Varme kan stige, saa der indtræffer Forbrænding. I Naturen fore- gaar Iltningen dog ogsaa uden Forbrænding; Metallerne (undtagen de ædle) overtrækkes af en Hinde, Metalilte eller Metalhydroxyd. Det store Iltforbrug, særlig af levende Væsener, vilde snart formindske Luftens Iltmængde, hvis Planterne ikke til Gengæld indsugede Kulsyren, der findes i Luften, og i Lyset udskilte Ilt. Ilt kan fremstillesved Elektrolyse; men i Reglen ud- vindes den ved Behandling af meget iltholdige Forbindelser, f. Eks. ved Ophedning af Clorsurt Kali. Man kan hertil benytte et Apparat, som Illustration II, det bestaar af en Kolbe, hvori man har clorsurt Kali. Gennem Proppen har man ført et vinkelbøjet Glasrør, hvis nederste Ende ud- munder under en Løbebro i Beholderen ved Siden af. Denne fyldes med Vand saaledes, at det naar over Broen; i denne er der boret en Aabning som en 25 Øres Størrelse; under denne Aabning lader man Glasrøret ende; derpaa fylder man et Reagensglas med Vand og sætter det om- vendt paa Broen over Aabningen. Naar man opheder den