Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget

Forfatter: S. Forchhammer

År: 1826

Forlag: Trykt hos Andreas Seidelin hos. og Universitets Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 70

UDK: 660 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000240

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
28 Gkjsr ved sædvanlig Temperatur, men lader sig hamre ved Rsdglodheden. Smelter ved I3O° Wedgwood. Ved den almindelige Temperatur iltes den ikke, hverken i Luft, eller under Vand. I Rsdglodheden iltes den, og i en meget stærk Ild brænder den med rsd Lue. Det fine med Brint reducerede Kobalt,Metal brander som Nikkeln under samme Forhold. Man kjender med Bestemthed 2 Ilter. I. Forilte. Salpetersuurt Kobalt bundfeeldes ved kul- suurt Kali, og Bundfaldet glodes en halv Time iRodglsd- heden. Er et sort Pulver, der er Saltbasis. Naar Ko- baltsalte bundfældes ligefrem ved reen Kali, faaer man et blaat Pulver, der er en Vandforbindelse. Sammenfletning 100 Kobalt 27/10 Ilt. 2. Overilte. Vandforbindelsen af Kobaltforiltet op- varmes i aabne Kar, indtil det bliver et sort Pulver, som afgiver Ilt i Rodglodheden/ og ikke er Saltbasis. Sammensattning ioo Kobalt 40/65 Ilt. Ilten i Kobaltilterne forholder sig som 2 : 3. Kobaltens Tal er 59 eller efter Berzelius 738. Metallist Kobalt eller Kobaltlegeringer have hidindtil ikke fundet nogen Anvendelse i Kunsterne. Derimod an- vendesKvbaltforilte og nogleKvbaltsalte til Farver. Man