Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget

29 renser Kobaltmalmen ved at roste den, og derved at ud- drive en Deel Svovel og Arsenik; man smelter ben tø# siede Malm med noget Kul og oplsser den i Salpetersyre, siden sætter man Salmiak og nogen Svovelsyre til, og af- damperVcedffen tilTorhed. Det torreSalt koges medVand, Luden filtreres, og hensættes til Krystallisation. Der ud- stiller sig et Salt af Svovelsyre/ Kobalt og Amnraniak, der efter Omkrystattiseringen er frit for Jer»/ og hvoraf man ved kulsuurt Kali kan bundfælde kUlslmr Kobalt, der ved Glødning giver reentKobaltilte. Kobaltiltet har den Egenffab at farve Glas meget smukt morke blaat. Smalte er en saadan Forbindelse der bere- des i der store. En Forbindelse af Kobaltilte og Leerjord har en smuk blaa Farve; man bereder den bedst ved at blande lige Dele svovelsuur Ammoniak - Kobalt, og jernfri Leerjord, og udsætte den for en stærk Hvidglsdhede. Man faaer en lignende blaa Farve ved at blande 2 Dele veen Leer- jord med i Deel phosphorsuur Kobalt, og udslette den for en siM'k Hvidglsdhede. B l y. Vægtfylde; II/445. Blyet viser den Afvigelse fra andre Metaller, at det bliver mindre vægtfuldt ved Hamring. Farve; graa. Det affarver noget. Seighed og Styrke; det lader sig hamre og udtmkke til Traad og Ror. En Traad af 0/078 Tommer, ganske