Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 123 paa Jorden? For Nedstamningslæren i den ældre Form (enstammet Udvikling) maatte det synes ufat- teligt, om Mennesket ikke ogsaa, ligesom Dyrene, skulde nedstamme fra dyriske Forfædre, thi det laa jo snublende nær, at Tanken ledtes hen paa de Dyr, der naturhistorisk set staar Mennesket aller- nærmest i hele deres Bygning, nemlig Aberne; af disse er der en Gruppe, Menneskeaberne (Chimpan- sen og Gorillaen i Afrika, Gibbonerne og Orangu- tangen i Asien), som i saa mange Punkter ligner Mennesket, og af Menneskeracerne navnlig Neger- racen, at man fra gammel Tid af har betragtet dem som Menneskets nærmeste Slægtninge. Darwin gik oprindelig uden om Spørgsmaalet om Menneskets Nedstamning; det gik ham vel som Lyell, der skrev til ham: Min Følelse hindrer mig i at slaa noget fast om Menneskets Udspring fra Dyrene. Men andre tog straks Spørgsmaalet op. Zoologen Huxley kom i sine Undersøgelser til den Slutning, at i Henseende til Legemsbygning ligner Menneskeaberne langt mere selve Mennesket, end de ligner de andre Aber. I nyere Tid kommer der dog Indsigelser frem mod den store Abelighed. Det var jo navnlig den Tanke, at Mennesket skulde nedstamme fra en Abe, der vakte den store Forargelse (jvfr. S. 85). De fleste af Nutidens Dyre- og Menneskeforskere er dog vist kommet bort fra den Tanke, at Mennesket er fremkommet ved en gradvis Omdannelse af en Men- neskeabe, men har forøvrigt ikke taget afgjort Stilling over for de tre andre Muligheder, som man kan tænke sig, nemlig 1) at Aberne nedstammer fra Mennesket, eller, 2) at Mennesker og Aber er jævnsides løbende Grene af en fælles Stamme, som hverken var Abe eller Menneske, eller, 3) at Mennesket danner en selvstændig