Nedstamningslæren

142 Nedstamningslæren. den ene Ira den anden. De geografiske Kendsgernin- ger, som Sammenligningen viser os, taler i allerhøje- ste Grad lor Sandsynligheden af en Nedstamning, og de forklares hidtil alle tilfredsstillende af denne, men heller ikke mere. De forlanger historisk Forkla- ring; hvis vi vidste bedre Besked om Fordelingen af Hav og Land i Jordens Fortid, end vi ved, vilde vore Slutninger vinde noget mere i Sikkerhed. E. Det naturlige System. Det blev tidligere (S. 28) omtalt, at Zoologer og Botanikere gennem meget mere end et Aarhundrede har været sysselsatte med at opbygge det »naturlige System«. Dette havde allerede, før Darwin traadte frem, i store Træk naaet en vis Fuldkommenhed; i en uoverskuelig Fremtid maa der dog under møj- sommeligt Arbejde bygges videre. Man kan ikke sige, at Systematikernes Maade at arbejde paa forandredes væsentligt, fordi de ved Udviklingslæren fik et andet Syn paa »det naturlige System«; i Stedet for at være alene en Tankebygning med billedlig Tale (se S. 29), kom det nu til at staa som Udtryk for et vir- keligt, kødeligt Slægtskab mellem de levende Væse- ner og for den Udviklingsgang, som Naturen havde fulgt Ira Tidernes Morgen. Men nu som tidligere er det Sammenligningen af Formerne, der bærer Systemet: Graden af Ligheder og Uligheder skal be- dømmes og vejes ved Sammenligninger baade af det ydre og af det indre (Anatomien, Vævlæren), med Benyttelse ogsaa af Forsteningslærens og Geografiens Kendsgerninger — men det er alle Vegne Sammen- ligning og derfor alle Vegne Forskerens Person, hans Kundskaber, Evner og Skarpsindighed, hans Dygtig- hed til at skelne falsk Lighed (Analogi) fra Slægtskabs-