Nedstamningslæren
Forfatter: Eug. Warming
År: 1915
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 238
UDK: 5751
Med 73 billeder
Ved udvalget for folkeoplysnings fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7. Nedstamningslærens middelbare Beviser.
143
Lighed (Homologi), som det kommer an paa. Det
er da tydeligt nok, at et videnskabeligt strængt Be-
vis for Nedstamningslæren kan vi heller ikke vente
os fra denne Side. Tværtimod er det netop Syste-
met, der trænger til at blive belyst af Udviklingslæren.
Ikke desto mindre vil det have Betydning at se,
hvordan vi nu opfatter Systemets Enheder, navnlig
de lavere.
Vi gik foran (S. 26) ud fra »Arten«, og gik der-
fra over til at anføre Navnene paa de højere Enhe-
der, i hvilke Systematikerne grupperer Arterne. Vi vil
nu gaa nedad til de Formgrupper, som kan findes
inden for Arten.
Hvad er Art? Lamarck havde fuldstændig Ret i
at erklære, at det er vanskeligt at sige, hvad Art er
(se S. 54). Ogsaa Darwin kom til dette Resultat (se
S. 79); han siger et Sted: Ingen Bestemmelse af Be-
grebet Art har tilfredsstillet alle Naturforskere; dog
har enhver Naturforsker en vis ubestemt Forestilling
om, hvad det er, han mener, naar han taler om Ar-
ter. Dette er ganske rigtigt; det blev allerede foran
(S. 27) fremhævet, at vi intet almengyldigt og klart
Svar kan give paa, hvad Art er; men man kommer
dog vel Sandheden nærmest, naar man siger: til en Art
hører alle de Individer, der ved Mellemformer er saa
nøje sammenknyttede, at de ikke uden stor Vilkaar-
lighed kan skilles ad, og som paaviselig staar i Ned-
stamningsforhold til hverandre. Individerne af en Art
er indbyrdes frugtbare fse S. 27) og frembringer Af-
kom, der ligner Forældrene helt undtagen i indivi-
duelle (personlige) og ubetydelige Afvigelser fra det,
der er det karakteristiske for Arten. Arterne maa tillige
ved bestemte Kendetegn kunne adskilles fra hverandre.
Arterne er formfaste, det vil sige: de har en arvelig