Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 143 Lighed (Homologi), som det kommer an paa. Det er da tydeligt nok, at et videnskabeligt strængt Be- vis for Nedstamningslæren kan vi heller ikke vente os fra denne Side. Tværtimod er det netop Syste- met, der trænger til at blive belyst af Udviklingslæren. Ikke desto mindre vil det have Betydning at se, hvordan vi nu opfatter Systemets Enheder, navnlig de lavere. Vi gik foran (S. 26) ud fra »Arten«, og gik der- fra over til at anføre Navnene paa de højere Enhe- der, i hvilke Systematikerne grupperer Arterne. Vi vil nu gaa nedad til de Formgrupper, som kan findes inden for Arten. Hvad er Art? Lamarck havde fuldstændig Ret i at erklære, at det er vanskeligt at sige, hvad Art er (se S. 54). Ogsaa Darwin kom til dette Resultat (se S. 79); han siger et Sted: Ingen Bestemmelse af Be- grebet Art har tilfredsstillet alle Naturforskere; dog har enhver Naturforsker en vis ubestemt Forestilling om, hvad det er, han mener, naar han taler om Ar- ter. Dette er ganske rigtigt; det blev allerede foran (S. 27) fremhævet, at vi intet almengyldigt og klart Svar kan give paa, hvad Art er; men man kommer dog vel Sandheden nærmest, naar man siger: til en Art hører alle de Individer, der ved Mellemformer er saa nøje sammenknyttede, at de ikke uden stor Vilkaar- lighed kan skilles ad, og som paaviselig staar i Ned- stamningsforhold til hverandre. Individerne af en Art er indbyrdes frugtbare fse S. 27) og frembringer Af- kom, der ligner Forældrene helt undtagen i indivi- duelle (personlige) og ubetydelige Afvigelser fra det, der er det karakteristiske for Arten. Arterne maa tillige ved bestemte Kendetegn kunne adskilles fra hverandre. Arterne er formfaste, det vil sige: de har en arvelig