Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
144 Nedstamningslæren. Evne til at gennemløbe deres Udvikling paa bestemt Maade i Forhold til de Kaar, som Omverdenen byder. Heri ligger straks, at de maa kunne forandre sig efter Kaarene, og naar mange Arter i den vilde Na- tur synes os ganske uforanderlige, skyldes dette for- mentlig, enten at Kaarene ikke forandrer sig, eller at de paagældende Arter for Tiden i yderst ringe Grad er følsomme for Forandringer. Der er, som tidligere anført (S. 116), Arter, som har levet fra før Istiden, og som synes os ganske uforandrede i de mange Aartusinder, der er forløbet siden den Tid. Der synes endog at være Varieteter, som har holdt sig uforan- dret i Aartusinder; Gunnar Andersson har i Sveriges Moser fundet de samme Former af Hasselnødder, som lever den Dag i Dag (jvfr. ogsaa Lamarck; S. 56). Der er mange Eksempler paa, at Planter med Let- hed bøjer sig efter Forandringer i Kaarene, hvad senere nærmere vil blive omtalt. Om der desforuden i hver Arts Levnedsløb er en lignende langsom Udvikling som den, der foregaar i Livets Løb hos hvert Menneske eller Dyr, ved vi ikke; naar vi gennem mange Aar daglig lever sammen med et andet Menneske, ser vi ikke de Forandringer, der foregaar med ham fra Dag til Dag, fordi de er saa overordentlig smaa; men allige- vel foregaar de, og naar vi kun faar ham at se med store Mellemrum, bliver de i Øjne faldende for os. Den Tanke er ogsaa fremsat, at Arterne paa en lig- nende Maade skulde have deres egen langsomme Ud- viklingshistorie (se sidste Afsnit). Erfaring viser os, at der inden for en Art meget ofte lindes Individer, som viser andre og større Af- vigelser end de sædvanlige »individuelle«. Nogle af disse afvigende Former er kun ved let foranderlige