Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 145 Mærker skilte fra Hovedarten, og vender Jet tilbage til denne, naar de kommer til at leve uden for men- neskelig Paavirkning; de findes især hos vore Husdyr (se Fig. 30, S. 75) og oftest Racer eller Sorter. Andre af- viger i en enkelt Egenkab, som er arvelig; de kaldes vel oftest »Variete- ter«; endelig er der nogle, som afviger i flere arvelig faste Egenskaber, og de betegnes rettest med Navnet »Underart« eller »Smaa-Art«. Vi har f. Eks. her i Landet to Former af Eg og to Former af Birk; de ligner hin- anden særdeles me- get, men afviger dog fra hinanden i et An- tal Egenskaber, der er frøfaste (forplantes ved Frø), og de kan vokse under de selv samme Livskaar. Der dyrkede Planter, og de kaldes Fig. 55. Seks forskellige Smaa-Arter af Gæslingeblomst (Draba verna); nat. Stør- relse; desuden er de forstørrede Blom- ster af fire Arter afbildet; man vil let bemærke, at de er ret forskellige i Hen- seende til Kronbladenes Størrelse m. m. (De Bary og Rosen) er andre Arter, som er spaltede i en stor Mængde Smaa-Arter; vor almindelige Mælkebøtte omfatter efter Raunkiærs Undersøgelser i Virkeligheden en Mængde forskellige, men »frøfaste« Former. Det samme gælder Stedmoderblomsten. Den lille Gæslingeblomst (Draba Nedstamningslæren. 10