Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
 146 Nedstamningslæren. verna; Fig. .55) slaar i vore Haandbøger opført som een Art, men det er paavist, at der i alt Fald i Syd- frankrig og Mellem-Europa findes et Par Hundrede Smaa-Arter, idet der er frøfaste Afvigelser i Formen af Bladene og Blomsterne, Behaaringen m. m., saa- ledes som Figur 55 viser nogle faa Eksempler paa. Hvor mange vi har her i Landet, er ikke oplyst. Med vore Kornsorter gaar det paa lignende Maade. I de systematiske Bøger betragtes f. Eks. den hos os dyrkede Hvede og Rug som enkelte Arter med en hel Del forskellige Former. Der er i Virkeligheden aabenbart en meget stor Mængde arvelig faste Smaa- Arter. Den berømte Forsøgsanstalt i Skaane, Svaløf, der styres af Hjalmar Nilsson, har adskilt mange saadanne, som kun er forskellige fra hverandre ved ganske ubetydelige Egenskaber. Vore danske Forsøgs- anstalter arbejder med samme Maal for Øje, at adskille de enkelte smaa Enheder (Smaa-Arter) og udvælge de for deres Formaal bedste. Vi er overhovedet blevet overbeviste om, at alle de af de ældre Botanikere som Enheder betragtede, saakaldte »Linnéiske« Arter, i Virkeligheden er en ofte stor og broget Blanding af flere, indtil mange forskellige smaa Enheder, der hver især har sine ejendommelige og arvelige Egenskaber, og forøvrigt naturligvis ogsaa afviger ved svingende ikke arvelige Forskelligheder. Blandt de laveste Planter er der nogle, hvis Smaa- Arter er saa lig hverandre i det ydre, at de ikke be- stemt kan adskilles, men deres hele Liv viser, at de alligevel er meget forskellige, saaledes blandt Gær- svampene. Emil C hr. Hansen opnaaede (1883) paa Carlsberg Laboratorium de for Ølbrygningen saa om- væltende Resultater, idet han gik ud fra den geniale Tanke, at den Bryggerigær, som man alle Vegne be-