Nedstamningslæren
Forfatter: Eug. Warming
År: 1915
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 238
UDK: 5751
Med 73 billeder
Ved udvalget for folkeoplysnings fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146 Nedstamningslæren.
verna; Fig. .55) slaar i vore Haandbøger opført som
een Art, men det er paavist, at der i alt Fald i Syd-
frankrig og Mellem-Europa findes et Par Hundrede
Smaa-Arter, idet der er frøfaste Afvigelser i Formen
af Bladene og Blomsterne, Behaaringen m. m., saa-
ledes som Figur 55 viser nogle faa Eksempler paa.
Hvor mange vi har her i Landet, er ikke oplyst.
Med vore Kornsorter gaar det paa lignende Maade.
I de systematiske Bøger betragtes f. Eks. den hos os
dyrkede Hvede og Rug som enkelte Arter med en
hel Del forskellige Former. Der er i Virkeligheden
aabenbart en meget stor Mængde arvelig faste Smaa-
Arter. Den berømte Forsøgsanstalt i Skaane, Svaløf,
der styres af Hjalmar Nilsson, har adskilt mange
saadanne, som kun er forskellige fra hverandre ved
ganske ubetydelige Egenskaber. Vore danske Forsøgs-
anstalter arbejder med samme Maal for Øje, at adskille
de enkelte smaa Enheder (Smaa-Arter) og udvælge de
for deres Formaal bedste. Vi er overhovedet blevet
overbeviste om, at alle de af de ældre Botanikere som
Enheder betragtede, saakaldte »Linnéiske« Arter, i
Virkeligheden er en ofte stor og broget Blanding af
flere, indtil mange forskellige smaa Enheder, der hver
især har sine ejendommelige og arvelige Egenskaber,
og forøvrigt naturligvis ogsaa afviger ved svingende
ikke arvelige Forskelligheder.
Blandt de laveste Planter er der nogle, hvis Smaa-
Arter er saa lig hverandre i det ydre, at de ikke be-
stemt kan adskilles, men deres hele Liv viser, at de
alligevel er meget forskellige, saaledes blandt Gær-
svampene. Emil C hr. Hansen opnaaede (1883) paa
Carlsberg Laboratorium de for Ølbrygningen saa om-
væltende Resultater, idet han gik ud fra den geniale
Tanke, at den Bryggerigær, som man alle Vegne be-